Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Brev til fru H. (af C. C.) - Diskussionen i det pædagogiske samfund angaaende det paatænkte kvindeseminar (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fuldkommen ubekjendt med forholdene, vover jeg naturligvis ikke
nogen formening om, hvorvidt dens ophavsmand seiv har været et
mer eller mindre ulykkeligt offer for en selvberedt nemesis. Ved
at gjennemlæse hans skrift, kan jeg ikke nægte, at man faar ligesom
et indtryk deraf. Den megen „lede og vemjelse", han opvarter os
med, leder i det mindste tanken derhen.
Men forfatteren er digter, og sand digter, og med digterens
ømme sensibilitet forstaar han fuldt ud at vurdere den ophøiede rolle,
sjelelivet spiller i kjerlighedsforholdet, føler han det sjelsbeaandedes
hele forrang. Han vil gribe det igjen, men det vil ikke ret lykkes
ham. Hans forsøg derpaa bliver kim en frugtesløs famlen tilbage til
hans idealers tabte paradis. Disse smaafortællinger i hans „sensitiva
amorösa", der alle samler sig om at skildre det ene lyksaliggjørende
i den første blikvexlen mellem de to, meclens han nervøs, ængstelig
skyer nærmelsen, det vil sige, enhver udvikling af forholdet, munder alle
ud i noget sygelig forceret, der savner al naturlig grund og virker
paa læseren, som en sindssygs monomani.
Nåar en kvinde lader sig lede af og lever efter sin maade at
elske paa, belønner verden hende med den ros, at der er „intet at
sige paa hende".
Nåar en mand, beherskende de lavere instinkter, lader de ædlere
raade i kjerlighedsforholdet, er han ophøiet over verdens usle ros,
det høieste, det mandlige ideal kan naa.
Der tales saa meget om JremticMvinden" , kunde vi ikke ogsaa
haabe paa en „fremtidsmand" ?
Diskussionen i det pædagogiske samfund angaa
ende det paatænkte kvindeseminar.
Skolebestyrer Voss fandt, at middelskolen ikke kunde afgive et
hensigtsmæssigt grundlag for en høiere specialskole som den her paa
tænkte. Man maatte vel da, saafremt man ikke vilde holde en opta
gelsesexamen med skjærpede fordringer, begynde første klasses under
visning i hvert fag paa grundlag af middelskolens kundskabsmaal.
Hvor langt kunde man saa række paa tre aar ? Planen syntes ham
sangvinsk. Docende discimus ganske vist, men var der ikke fare
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
