Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Diskussionen i det pædagogiske samfund angaaende det paatænkte kvindeseminar (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for, at lærerinden vilde savne det alsidige overblik, som i al fald til
en vis grad er en forudsætning for at kunne arbeide videre netop
paa de punkter, hvor det trænges. Man inaatte ogsaa betænke, at
disse lærerinder (som vor lærerstand overhovedet) antageligvis for at
existere maatte blive overlæsset med timer. Godtgjorde kanske
erfaringen, at den høiere gutteskoies lærere gjermem sin praxis gik
saa særdeles frem i videnskabelig erkjen deise?
Propositionen udtalte, at undervisningen i seminariet ikke kunde
faa nogen videnskabelig karakter. Dette förekom ham at være en
betænkelig resignation, betænkelig baade for den høiere pigeskole og
for den fremadstræbende kvinde. Hvad man vilde komme til at byde
hende af stillingei* i skolen, vilde selvfølgelig komme til at staa i for
hold til, hvad hun medbragte i skolen og paa grundlag heraf kunde
yde. Her skulde uddannes lærerinder vel ogsaa for ungdomsskolen,
ogsaa inspektricer i middelskolen, for hveui det, seiv om deres virk
somhed som saaclanne blev mere pædagogisk end didaktisk, dog altid
vilde være af vigtighed at kunne følge eleverne skolen tilende i de
forskjellige fag. Han frygtede, at lærerinderne udenfor de lavere
klasser vilde komme til at bevæge sig temmelig ufrit i sin skole
lærdora og have vanskeligt for at afpasse denne efter nye forhold og
de nye fremadskridende metoder, som maatte forudsees paa forskjel
lige punkter at komme til at afløse de, hvori de seiv var opdragne.
Et savn var det, at lærerinder i fremmede sprog ikke fik adgang
til at . lære en del latin, og at lærerinder i norsk intet kjenskab fik
til oldnorsk. Ogsaa i matematik syntes pensum betænkelig knapt, om
lærerinden skulde fungere ovenfor tredie middelkl. — En graduering
af den høiere lærerexamen (for mænd) vilde maaske være at anbefale
(kfr. Prøissen). Lærerindeexamen burde ikke ligge for langt under
2den grads lærer-vidnesbyrd. Nåar propositionen udtalte, at den be
staaende artium ikke var skikket som forskole for et seminarium, saa
var han ganske enig heri. Man burde derfor indrette en hensigts
mæssig artiumsskole for damer (med treaarigt kursus), hvorpaa et
seminar (med IV2 eller kanske to aars kursus) med fordel kunde
bygges. Herfor talte ogsaa det ønskelige i, at de forskjellige skole
arter saa langt muligt arbeidede sammen, indorganiseredes i hver
andre, dervéd kunde begge saa meget lettere existere. — Hvad sog
ningen angik saa havde han den tro, at nåar skolen bød et i alle
henseender klækkeligt vederlag, vilde tilgangen ikke mangle. Lagdes
den for lavt, frygtede han en skuffelse og en deraf følgende agitation
mod skolen, om den kom igang. Seiv et første skridt burde dog vel
blive bestemmende for udviklingen i saa omtrent en menneskealder.
Expeditionschef Knudsen fandt, at lærerindeuddannelsen ikke havde
holdt skridt med tidens krav og troede, at heri snart burde ske en
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
