Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Diskussionen i det pædagogiske samfund angaaende det paatænkte kvindeseminar (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2den grad. Den tid for den samlede ucldannelse, som prop. og taleren
foi’langte, faldt altsaa -paa det nærmeste ganske sammen; uenigheden
gjaldt mere veien og midlerne end maalet. Nåar expeditionschefen
havde fornndret sig over, at han (taleren) vilde bygge paa en „for
bedret" artiumsskole, som endnu ikke existerede, kunde han dertil
svare, at expeditionschefen förekom ham at være i ganske samme
stilling, idet han byggede paa en „ungdomsskole", som jo heller ikke
existerede, og han vilde lægge til, at det visselig var en almindelig
opfatning. at noget af det allerførste, som stod for her, saasnart den
lavere skoles nye ordning vor lovfæstet, var en „forbedring", en revi
sion af de bestaaencle artinmsskoler, en revision, hvori det faktum, at
den høiere skole, hvis udvikling gjennem aarhnndreder kun havde havt
mændene for øie, for fremti den i nogen udstrækning vilde blive
en skole ogsaa for unge piger, maatte komme i nogen betragtning.
Skulde dette standpunkt, denne opfatning af betimeligheden af en re
form af den høiere skoleordning, iMce længere være skolestyrelsens,
vilde taleren meget beklage elet, ikke blot for seminariets, men ogsaa
for den høiere gutteskoles vedkommende.
Taleren holdt paa den akademiske forskole for seminariet, først
fordi han troede, den vilde give et bedre grundlag for seminariet end
noget andet, dernest fordi han ansaa det for en opgave at skaffe de
damer, som følte anlæg og kald til akademiske studier, adgang til
at gjøre disse anlæg frugtbringende i livet paa en for dem mere pas
sende maade end den, de nuværende embedsexamener frembød. Her
til gav et lærerindeseminar en uclmærket anledning, saafremt det
byggedes paa artiumsskolen, hvis ikke, saa vilde lærerindeseminariet
og den kvindelige artiumsskole, istedenfor at støtte hinanden, komme
til at konkurrere indbyrdes, hvad taleren fandt uheldigt for begge. —
Prop. betonecle stærkt, at lærerindeseminariet ikke vilde give en viden
skabelig undervisning, og henviste udtrykkelig dem, der maatte have
videnskabelige anlæg, til at gaa andre veie; men det kunde blive
meget uheldigt for seminariet, som derved kunde komme til at miste
netop de bedste. Han kunde ikke ganske bortse fra, at seminariet
indtil videre skulde bygge paa middelskolen, om end konkurrance
vilde muliggjøre et anlæg paa bredere basis. Han ønskede dog en
mere organfsk udvikling gjennem en forbedret artiumsskole. Fandt
det af prop. opstillede maal paa flere punkter sangvinsk; henviste til
fordringerne i de nyere sprog. Han ansaa det ogsaa betænkeligt, at
mellemtiden mellem forskole og seminariet vilde blive fyldt med dels
forceret, dels planløst arbeide. Her skulde man have tid til at be
tænke, hvilken vei man burde gaa. Taleren værgede sig mod den
ham ti11agte opfatning af planen for matematikundervisningen, støt
tede sig til erfaring om ikke-fagmæncls haandværksmæssige undervis-
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
