Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Diskussionen i det pædagogiske samfund angaaende det paatænkte kvindeseminar (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning. En forbedret artiumsskole kunde opnaaes ved at lade udgaa
et klassisk sprog og erstatte det med et nyere sprog, literatur og
naturkundskab. En saa god forskole vilde betydelig forkorte semi
narietiden. Det pædagogiske kunde da bedre komme til sin ret.
Han iandt en tilknyttet øvelsesskole nødvendig. Noget maatte
gjøres; troede at fru Nielsens krav paa fuld ligestilling vilde give faa
og udslidte lærerkræfter og fandt, at derved de unge damers kræfter
vilde blive übenyttet i skolen i den bedste alder.
Skolebestyrer Andersen fandt fru Nielsen for streng ligeoverfor de
partementet ; det havde dog vist adskillige indrømmelser med hensyn til
kravet paa at udvikle de specielle evner. Forhaabentlig vilde det ende
med en ensartet udvikling for begge kjøn. Han troede, at kvinden var
daarlig tjent med blot at henvises til akademiske studier, disse gav
intet rigeligt økonomisk udbytte. Man trængte lærerinder med
større kundskaber nu, da pigeskolen undergik saa mange forandringer,
i fællesskolen trængtes de især. Taleren holdt paa et bedre grund
lag for seminariet end middelskoleexamen, ansaa en modificeret artium
for det bedste. Ex. art. burde give adgang til seminariet; at bygge
dette paa ungdomsskolen vilde let gjøre dette til et privilegium for
de større byer. Der stilledes store fordringer til elever og lærere ;
enkelte’ fag krævede dog en videnskabelig uddannelse. Taleren fandt
en deling i kurset uheldig. Frk. Wulfsberg var for sangvinsk, baade
med hensyn til den økonomiske og den pædagogiske side: hun lagde
i sit seminar for liden vægt paa kundskabsmængden. Vistnok gjør
staten lidet for almueskolens lærerinder, men disse havde dog mere
end tilstrækkelig kundskab for at fylde sin plads.
Frk. Bauer hilsede oprettelsen af seminariet med inderlig glæde.
Hun bekjæmpede den opfatning, at seminariet skulde forberede
for videregaaende akademiske studier, fordi trangen til saaledes ud
dannede lærerinder var forholdsvis liden. Hvacl man havde brug for,
var systematisk uddannede lærerkræfter. Seminariets formaal burde være
den specielle förberedelse til den særlige livsgjerning paa grundlag af
en alsidig almendannelse og baseret paa en fuldstændig organiseret
høiere pigeskole. Seminariet vilde da have den dobbelte opgave:
kundskabsfordybning og udvidning og indførelse i undervisningens og
og opdragelsens principer. Him betonede særlig, at seminaristen
skulde undervises i den rette maade at meddele oplysning. Der
burde særlig lægges vind paa methodik; theori og praxis maatte gaa
haand i haand. Seminaristen maatte komme til erkjendelse af, om
hun besad de rette pædagogiske anlæg. Hun hævdede i modsæt
ning til frøken Wulfsberg, at eleverne maatte sættes ind i undervis
ningens methode og principer paa allerførste trin. Den pædagogiske
opdragelse burde altsaa være hovedmaalet, paa videnskabelig indsigt
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
