Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark. Kvinäesagen paa rigsdagen. Den 22de dec. 1887 ind-.
bragtes i landstinget af landstingsmændene : Chr. Nielsen, L. Schrøder
og Th. Nielsen: Forslag til lov om en forandret valgret og valg
barhed til „de fattiges kasses" bestyrelse, der tillagde gifte og ugifte
kvinder valgret og valgbarked til „de fattiges kasses" bestyrelse lige med
mænd. Forslag til lov om kvindens valgbarhed til skolekommissioner
indbragtes i landstinget samme dag og af de samme. Det var saalydende:
Kvinder kunne under de samme betingelser som mænd vælges til med
lemmer af skolekommissioner. Den lite januar kom disse forslag til lste
behandling i landstinget med det udfald, at begge forslags overgang til
2den behandling negtedes, det første med 32 stemmer mod 11, det andet
med 34 stemmer mod 11.
Den fjerde februar 1888 kom Bayers forslag om levinders valgret
ved kommunale valg til 2den behandling i folketinget. Efter endel ud
talelser gik forslaget til 3die behandling, der foretoges 6te februar. Her
vedtoges det med 41 stemmer mod 15, 5 stemte ikke, og 40 var fravæ
rende. For loven stemte venstre samt høiremændene: marineminister
Ravn, rektor Dahl og sysselmand Muller. De fem, der ikke stemte, var
af venstre. Loven gik derefter til landstinget, hvor den forkastedes med
34 mod 13 stemmer, blandt de sidste var tre af høire nemlig : indenrigs
minister Ingerslev, Krieger og Andræ.
Indsendere i „Kvinclen og samfundet" gaar skarpt i rette med fiere
af de talere, som optraadte mod forslagene. Kvindesagens modstandere
paa rigsdagen synes ogsaa at have gjort sig fortjent til den behandling,
de faar. Det er bedrøvelig aflægse og tomme argumenter, de er kommet
frem med. Baade „kvindens nærmeste bestemmelse" og „naturen" har
maattet møde op for at jage kvinderne bort fra al befatning med offent
lige anliggender. Især ser det ud som Carl Ploug har udmerket sig paa
en-sørgelig maade.
De danske kvinder seiv baade fra by og land har været
ivrige paafærde under denne kamp. De har ved adresser m. m. givet
tilkjende, at ele ønsker sine rettigheder udvidet. Deres „natur" har ikke
forbudt dem at komme til den formening, at det er deres );bestemmelse"
at være aktive borgere i deres fedreland.
Forsk jelligt.
127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
