- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 2. aarg. 1888 /
157

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Optegnelser (af Vox.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skomageriet. Den ældste datter stelte ved en liden ovn, livor hun
varmede et og andet, og henne i dobbeltsengen paa sengehalmen laa
den syge og stønnede med sveddraaber paa det gustne, gulblege
ansigt. Fra det morkne tømmer i væggene slog en muggen luft en
imøde og i hjørnet mod vest og mod nord, hvor lerkliningen og bord
beterne udenfra ikke dækkede sprækkerne, var væggene klædte med
avispapir til varme mod vintersnoen. Men den skar alligevel igjen
nem det gisne tømmer med lapning og rapning, som den skar igjen
nem den tykkeste mur.
Forunderlig nok lykkedes det os ved lidt uldent, lidt kamfer og
olje at fordele vandsamlingerne i underlivet og ialfald fra denne kant
redde hendes liv. Men hun døde aaret efter af tæring. Alle anmod
ninger til husbondsfolket, alle klager over det kolde og elendige hui,
hvoraf hendes sygdom var væsentlig foraarsaget, hjalp ingenting. „Hyt
ten var bra nok; den skulde staa til den faldt, husmandsfolk behøvede
den ikke bedre" osv. Men gjorde hendes sygdom ondt ellers, førte
den med sig det gode, for os lærvillige kristenmennesker, at vi lærte
at kjende hende. Mangen en stund tilbragt i passiar med hende ved
sengen hørte vi ogsaa om hendes liv, en af disse almukvinders liv,
hvor smaa og elendige kaar bæres og bøcles paa af en stærk, taal
modig sjæl, som udvikler og bevarer sig, trods elendigheden udenom.
Belevenhed i væsen trods sygdom og fattigdom, lethed i at udtrykke
sig i et velvalgt og förståndigt sprog: der ser man, hvor ligeligt
fordelt aandens gåver er uden privilegium! En fattig kjærring paa
dødsleiet, hvem livets skole alene havde lært ingen dame var for
nemmere! Hendes udtalelser om sine forhold og de kaar, hvorunder
hun og hendes lige stræver, havde almukvindens simpelhed, men noget
af bibelens høihed og sandskyldighed i udtryk. Og midt i denne tunge
skjæbne altid at være fattig, at slide og føde børn og kjæmpe med
omgivelsernes haardhed og brutalitet var „hu mor", bare en spæd
lemmet, liden kone med et fint, blegt ansigt og blåa øine, som ikke syg
dommen havde kunnet berøve den stille, taalmodige varme og det
milde forklarede alvor, der var cleres største skjønhed. Smuk og til
talende maatte hun sagtens engang have været, nåar man saa, hvad
livets storme havde levnet efter at have herjet det alt og lagt det i
ruiner. .
Manden var saa ganske modsætningen. Tvær, stum og dorsk
stod han der henne ved sengen eller sacl og hang paa en stol den
stund, han var inde. Han gik for en stridig og grbvkjæftet person,
nåar han blev opirret, og det blev han let. Bitterheden var ligesom
opdæmmet i ham og flommede let over; han blev staaende fast ved
det. Hos hende var den skyllet af i selvforsagelsens brede strøm;
hun havde løftet sit sind ved bibelens ophøiede ord og anvendte dem
157

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:38:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1888/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free