Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Svar til frøken Anna Bugge (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den dissens, som hersker mellem frøken Bugge og mig, er ikke
om maal, men om maacle. Vort maal er fælles, det at gjøre kvinde
sagsforeningen overflødig; det, hvorom vi er uenige, er, hvilke midler
sikrest kan hjælpe os frem, og hvordan föreningen best kan anvende
dem i sin tjeneste; men her er der rigtignok ogsaa en temmelig væ
sentlig forskjel mellem vore anskuelser.
I sin artikel „de praktiske reformer" siger frøken Bugge, at det
er de praktiske reformer, som er kvindesagens raison d’étre, og at det
netop er dens opgave at arbeide for disse; bun opfatter derfor ogsaa
kvindesagen væsentlig som kvindesagss£rtfw, som en kamp for at for
nedre kvindens økonomiske og retslige stilling i samfundet.
En saa- varm reformiver som den, frøkenen er besjælet af, kan
kun vinde udelt glæde og tilslutning bos enhver oprigtig tilbænger af
kvindesagen, men jeg for min part kan ikke dele den opfatning, at
dette skulde være föreningens eneste eller vigtigste opgave.
Hvis jeg forstaar frøken Bugge ret, mener hun, at nåar kvinde
sagsforeningen har aabnet kvinderne adgang til de samme rettigbeder
som mændene, saa har den gjort, hvad den formaar at gjøre ved clen
ting, det faar saa siden blive enhver kvindes egen sag, om hun føler
trang til at benytte sig heraf. Jeg derimod mener, at dette først er
anden del af föreningens opgave; dens første og vigtigste er at frem
foalde trangen, og mere end det: at vcekke pligtsfølelsen hos hende.
Det er ikke saa, at kvinden som medlem af det menneskelige
samfund alene har ret til at tåge del i dets liv og at arbeide for
dets trivsel; hun har ogsaa forpligtdse dertil, og før hun er færdig
til at paatage sig denne, har hun ikke ret til at kræve hin.
Nu er det vel temmelig uomtvisteligt, at den overveiende del af
vore dages kvinder er baade uvillige og udygtige til at gaa ind paa
dette, dels og fornemlig fordi det strider imod „det, de har faaet
ved arv og befæstet ved opdragelsen", dels fordi det er saa over
maade meget letvindtere at være „som liljerne paa marken". Det er
dette dolce far niente, dette laisser faire og laisser aller, som er en
kvindesagsforenings første pligt og opgave at rydde af veien, det er
Svar til frøken Anna Bugge.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
