Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Svar til frøken Anna Bugge (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det, vi forstaar ved „aanclelige spørsmaal", i forhold til hvilke vi kan
snakke om ,,de smaa praktiske ting".
Frøken Bugge mener, at det er de praktiske ting, som danner
grundlaget for den personlige frigjørelse, jeg derimod mener, at det,
som betinger den sande personlige frigjørelse, det, som gjør et menneske
til et virkeligt medlem af samfundet, er solidaritetsfølelsen, følelsen
af at man udgjør et led i kjæden og har ansvar som saadant; og her
træder de praktiske ting til som befordrende og hjælpende, men
at sætte dem som grundlag, tror jeg er at lægge hovedvægten paa
urette sted.
Jeg ved vel, at kvindesagsforeningen ikke kan og ikke skal over
tage denne personlighedens frigjørelse og udvikling hvor blev der
da af personligheden! Men hvad den kan og skal, er at gjennem
bryde den mur af ligegyldighed, af vildfarelser, gamle fordomme og
sædvaner, som omgiver kvinden, og som maa brydes, før trangen fil
en friere og menneskeligere udvikling kan vaagne hos hende.
Thi herpaa tror jeg det hovedsagelig kommer an. Det har vist
sig overalt og viser sig bestandig paany, at man ikke bringer folk til
at gjøre, hvad de bør, fordi man skaffer dem anledning dertil, og
skjønt jeg ikke vil benægte muligheden af, at mange kvinder ved at
se, hvad det saakaldte svage kjøn formaar at udrette, kan vaagne til
en klarere bevisthed om sine evner og pligter, saa tror jeg dog, at
hvis ikke denne bevisthed ret levende vækkes hos dem i forveien, vil
det store flertal, trods de praktiske reformers gjennemførelse, ved
blive at være, hvad de før var liljer paa marken.
Frøken Bugge siger, at det er kvindesagsforeningens opgave at
skabe „voxne, fornuftige kvinder, som ved besked, og som beslutter
over sit liv". Det er netop, hvad ogsaa jeg mener; men til opnaaelse
heraf kræves ikke alene økonomisk uafhængighed, eiendomsret, myn
dighed, stemmeret o. s. v., men der kræves en indre uafhængighed,
som jeg ikke tror, disse ting kan skaffe hende; var det tilfældet, vilde
vi have langt flere myndige kvinder, end vi nu har.
Jeg gjentager det: det er ansvarsfølelsen ligeoverfor samfundet,
følelsen af ret ogpligt overfor sig seiv, som skal gjøre kvinden skik
ket og værdig til at være, hvad hun bør være. Derfor skrev jeg min
artikel „kvindesag og sædelighed" ; thi jeg kjender intet forhold, hvor
den enkeltes ansvar er vigtigere og større, intet, som er mere egnet
til at udviske kvindens ansvarsfølelse og bringe hende til at tabe
troen paa sig seiv og sin ret, end den forpligtelse, det nuværende samfund
har paalagt hende, til uden resonement at tåge manden slig, han
er, og som man antager, „naturens vise og kjærlige anordning" har
skabt ham.
Denne min anskuelse har heller ikke frøken Bugge modbevist,
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
