Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Svar til frøken Anna Bugge (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men hun bebreider mig, at jeg forstaaelsesløst retter elet krav til
kvinderne, at de skal søge at opdrage mændene ved hanskemoralens
„strænge og koldhjertede letvindthed".
Først skal jeg tillade mig den beniærkning, at, nåar jeg taler om
„hanskemoral", tænker jeg paa Bjørnstjerne Bjørnsons „en hanske"
slig, som den foreligger i trykken. Ved den bearbeidelse, stykket har
undergaaet paa scenen, har det sikkerlig vuudet i dramatisk hen
seende, men til gjengjæld förekommer det mig at have tabt i menne
skelig. Det siste møde i bogen mellem Alf og Svava er sløifet
ved opførelsen, og dog er det netop her, det skjønneste ved kjærlig
heden, dens tilbøielighed til at tilgive, kommer til sin ret. Det synes
mig ægte menneskeligt og værdigt handlet, at Svava efter Alfs op
træden i anden handlings sjette møde kaster ham sin hanske i an
sigtet, men jeg finder det minst ligesaa menneskeligt, nåar hun i siste
møde rækker ham begge sine hærider med den forsikring, at hun vil
komme og takke ham paa sine knæ, om han én gang kan skaffe hende
den fryd, som alene den store tillid giver. Her feirer kjærligheden
sin seier, uden derfor at opgive sin ret til udelt at besidde sin gjen
stand. Og slig mener jeg det skal være! Jeg ønsker ikke at præke
den lære, at den mand eller kvinde, som engang i sit liv har begaaet
et feiltrin, skal være en paria i samfundet; men den, som én gang
liar feilet som Alf, har ikke ret til at gjøre krav paa en ren kvindes
kjærlighecl eller besiddelse, før han ved oprigtig anger, har skaffet hende
„den store tillid" tilbage. Hvorclan det skal gjøres, kan man natur
ligvis ikke opstille nogen almindelig regel for, men sikkert er, at det
kun i yderst faa tilfælde er gjort ved en erklæring, seiv om det er
paa „æresord" ; herpaa leverer Riis det beste exempel.
Efter denne forklaring af min mening med hanskemoral haaber
jeg, at jeg ikke mere skal beskyldes for brutalitet. At for resten nogen,
efter med en smule forstaaelse at have læst „en hanske", kan kalde
Svävas handlemaade koldhjertet og letvindt, ligger udenfor min be
gribelse.
Det er ganske rigtig min mening, at kvinderne skal opdrage
mændene til sædelighed, og det af den simple grund, at ele viser sig udyg
tige til at være sædelige af egen kraft; der er saa længe med over
bevisningens kraft sunget „du er mægtig, du kvinde i nord", at jeg
neppe kan tvivle paa, at det vil lykkes. At denne opdragelse bør
være streng, tror jeg ogsaa efter det gamle ord: „der skal skarp lud
o. s. v." ; men at dette ikke skal være kvindernes eneste, ja, ikke
engang væsentligste sædelighedsarbeide, tror jeg maa fremgaa med
tilstrækkelig tydelighed af min artikel, blandt andet ogsaa af min ud
talelse om, at kvinderne, som de nu er, efter min formening ikke er
sædelige nok, Det er ellers en misforstaaelse af frøken Bugge, nåar
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
