Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Svar til frøken Anna Bugge (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
længe de seiv er saa blottede for finfølelse, at de skarevis gifter sig
af social-økonomiske grunde. Det har saa vist ikke været min hen
sigt at „haane" nogen, allermindst kvinderne, og jeg tror ikke heller
nogen med rette skal kunne finde nogen haan i denne fordring, hvis
man maa indrømme, at den stemmer med, hvad sandt og ret er.
Jeg er forresten enig med frøken Bugge i, at det social-økono
miske ægteskab røber en mangel paa finfølelse, ja, næsten paa sæde
lighedsfølelse. Men hvordan skal vi tænke os raadet bod herpaaV
Ved at skaffe kvinden adgang til de samme økonomiske og sociale
rettigheder som manden har? Jeg tror ikke, det er tilstrækkeligt ;
thi for det første er der vistnok omtrent ligesaa mange mænd som
kvinder, der gifter sig af social-økonomiske grunde, hvilket altsaa be
viser, at mandens stilling i denne henseende ikke er bedre end kvin
dens; og dernæst behøver man ikke at granske særdeles længe eller
nøie for at se, at det aldeles ikke er alene de økonomisk afhængige
kvinder, der indgaar denne slags förbindelser. Selve navnet antyder
jo, at der ogsaa er andre hensyn end nød og trang, som her gjør sig
gjældende, f. ex. forfængelighed og ulyst til at kjæmpe sig frem ved
egne kræfter; men den vigtigste aarsag er sikkerlig slaphed i moralen.
Det social-økonomiske ægteskab betragtes nemlig ikke i almindelighed
som noget, der kun i nødsfald kan forsvares, men det er blevet en
samfundsinstitution saa vel som nogen anden, og heri ligger den store
fare ved det. Derfor tror jeg, at det beclste for ikke at sige eneste
effektive middel til i nogen betragtelig grad at forminske anfallet af
denne slags förbindelser, er at gjøre det klart for kvinden, hvor uvær
dige de er (og lykkes det, skal vi se, hvor mærkværdig snart manden
kommer til den samme erkjendelse), samt at vise hende, hvad hun i
denne som i andre henseender skylder sig seiv og samfundet altsaa
atter et „aandeligt" arbeide. Og dette arbeide tror jeg netop er en
opgave for en korporation, dersom kvindesagsforeningen har foresat
sig at arbeide for kvindens vel.
Til frøken Bugges sats, at „det i dybeste, fineste forstand sæde
lige" er gjensidigheden, skal jeg alene tillade mig at bemærke, at det
ogsaa er min anskuelse. for saavidt som jeg mener, at et forhold mel
lem mand og kvinde først er sædeligt, nåar det beror paa gjensidig
hed; men den taaler ikke at outreres, da kan den føre lige i armene
paa bohemen. Begrebet sædelighed er altsaa ikke udtømt ved denne
definition.
Hvor frøken Bugge i min artikel finder det „straalende lys over
kvinderne", begriber jeg ikke. Imidlertid tør jeg vel gaa ud fra, at
jeg ikke just er nogen begeistret tilbeder af den nuværende alminde
lige kvindetype. Men det er rigtignok sandt, at jeg lover mig meget
for fremtiden af kvindens virksomhed, hvis hun gjør, hvad hun bør
m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
