Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste Juli - Kvindesagens udvikling i Danmark (af Fredrik Bajer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med det harmfulde udbrud: „Vi er ikke underkuede" . Men efter
tanken blev vakt allerede ved titlen, og den i det mindste læste elier
hørte alle.
Den nuværende redaktør af „Nationaløkonomisk Tidsskrift", Aleksis
Petersen-StudniU, opholdt sig i vinteren 1870-71 i Genéve. Han
gjorde der bekendtskab med den af kvindesagen og fredssagen lige
fortjænte fru Marie Goegg*). Han skrev til mig, og bad mig, om
muligt, at faa stiftet en gren af den Association Internationale des
femmes, i hvilken fru Goegg var sjælen. Det lyktes. Den 24. februar
1871 havde min hustru og jeg i vort hjem samlet enkreds af kvinde
sagens venner i København. Her lagdes granden til vort første
kvindesamfund. Navnet „Dansls Kvindesamfund" fik det, da kort efter
«Internationale" i Paris vakte adstadige medlemmers frygt for at blive
antagne for at høre dertil. Blanclt dette, endnu blomstrende, danske
kvindesamfunds første medlemmer bør nævnes Matilde Fibiger, da i
Aarhus, og forfatterinden Pauline Worm (f. 1825 cl. 1883), da i Ran
ders; der havde hun, saa vidt vides, allerede den 24. marts 1865 holdt
sit første offenlige foredrag, og hun vedblev indtil sine sidste dage at
virke for sagen ej alene med pen, men ogsaa med røst. Blandt de
mandlige medlemmer, som i begyndeisen gjorde selskabet værdifulde
tjænester, bør pastor Emil Christiani (f. 1817) særlig mindes**).
Min hustru, Matilde Bajer, f. Schiiter, blev 1871 det danske
kvindesamfunds første formand; men huslige forhold nødte hende snart
til at overlade forsædet til et andet stiftende medlem, frøken Karoline
Testman, endnu förständer for den »Handelsskole for kvinder", tilhvis
oprettelse tanken udgik fra „Dansk Kvindesamfund" (det samme gælder
„Tegneskole for kvinder", som professor Klein og hustru bestyrer).
Sit største opsving tog „Dansk Kvindesamfund" for omtrent 4—5 aar
siden, da fru Marie Bovsing, f. Schade, var kommen i spidsen for det.
Hun afløstes atter af den fra et længre ophold i Nord-Amerika 1887
hjemvendte frøken Kirstine Frederiksen (hvis levned er kort skildret i
Stanton: „The ivoman question in Europé" s. 221). Hun er samfun
dets nuværende formand. Dets tidsskrift er siden 1885 „Kvinden og
Samfundet", som lededes først af frøken Elisabeth Grundtvig, nu af
Povl Svejstrup.
„Dansk Kvindesamfund" vedtog sine første trykte „Vedtægter"
den 15. december 1871, og deri udtryktes dets hidtidige formaal saa-
*) Se om hende Stanton: The ivoman question in Europé (1884) s. 374.
**) Klara Tschudi skriver i sin interessante bog om »Kvindebevægelsen« (1885, s. 35):
»En af dens første tilhængere var overretssagfører Høgsbro, der fræmdeles ihærdig
virker for sagen«. Det sidste er sandt, men det første er et mistag; ti Svend
Høgsbro er først født 1855, og begyndte næppe denne virksomhed, førend han
1 881 var bleven overretssagfører,
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
