Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de Juli - Amerikanske kvindeslaver (af Drude Krog Janson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blot saa og saa meget producerencle arbeidskraft. Det bekymrer dem
ikke, om de gaar undeiy on/de knuses under hjulene. Der er tusinder
og tusinder, som er villige til at fylde det ledige hui, der blir efter
dem. Som en arbeidsherre miss Campbell talte med, seiv udtrykte
sig:,, Mennesker er billigere end tagsten; der er hundreder der er fær
dige til at tåge den ledige pläds, strax en falder fra". Og en anden:
„ Dersom De ansatte arbeidsfolk i stor skala, vilde De snart holde op
at se paa Deres folk som folk; de repræsenterer simpelthen saa
og saa megen arbeidskraft. Jeg ønsker ikke, at man skal være ond
mod dem, men jeg har ikke tid engang til at erindre deres ansigter
og endnu mindre deres navne".
Og denne arbeidskraft, hvad er det og hvem er det V Det er en
del af den miss Campbell viser os. Hun fører os ind i de store
skidne logihuse, hvor solen aldrig faar skinne ind, op paa usle aabne
tagkammere, ind i halvmørke fugtige kjælderværeiser og ind i over
fyldte fabrikrum, hvor blege magre, overanstrængte kvinder henslæber
sin glædeløse tilværelse. Gjennem brændende hede sommérdage, i den
iskolde skjærende vinter gaar symaskinen uophørlig uden stans 14 til
16 timer i døgnet. De har knapt tid til at sidde ned, mens despiser;
staaencle sluger de sin skive brød og sin usle the og saa paa igjen
uden ophør og uden stans, for det gjælder at faa dusinet fyldt, inclen
de gaar tilsengs. Og hvad har de saa igjen for sit endeløse stræv?
Jo, at de saavidt holcler den mest skrigende sult fra livet, at de er
klæclt i filler, at eler i deres liv ikke findes glimt af det, som kaldes
hvile eller hygge eller glæde, og at deres smaabørn voxer op ved
siden af dem kraftløse og gulblege. De har jo aldrig vidst hvad
barndom og glæde var de stakler, aldrig seet saa meget grønt græs
paa engang, at de har kunnet kaste sig ned paa det, aldrig aandet
ren luft. Fra de har været saa store, at de har kunnet gaa næsten,
har de maattet hjælpe til: koge theen, som de voxne ikke har tid til,
træde naalen, plukke traader, og nåar de saa er fri, saa sidder de
paa gulvet og ser med gammelkloge, tungsindige øine paa de voxne
og følger naalens uophørlige gang frem og tilbage de kan ikke
lege, der er ikke livskraft nok i dem.
Nåar jeg efter at have læst denne bog ser i butikerne dette fa
brik-undertøi, der sælges saa billigt, at man ikke kan fatte hvorledes
det kan gaa for sig, saa ser jeg bag det tusinder af blege, udtærecle,
anklagende skikkelser, som siger : det er dog dyrt nok, thi det er
kjøbt med vort og vore børns livsblod og lykke."
Saa vidt har den rasende, vanvittige konkurrence ført det til.
Det ene firma sælger billigere end det andet, de andre maa se at
følge med, seiv vil de ikke bære tabet, og saa knapper de af paa
lønningerne, til det tilslut blir dette fortvivlede jag dag ud og clag
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
