Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de Juli - Amerikanske kvindeslaver (af Drude Krog Janson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind for at holde sig suiten fra livet. Stundom lykkes ikke det heller,
og de gir op, enten fordi de kan ikke mere; deres hjerteblod er
drukket, eller om der lindes endnu lidt ungdom og skjønhed levnet
saa finder de ud, et de var daarer, om de förblev anstændige og
sultede, nåar de, ved at blive det modsatte kunde leve komfortabelt
og sorgfrit. Og hvem kan undre sig over det? er det ikke, som miss
Campbell siger, „heller et under at nogen blir anstændig, nåar det
eneste, der betaler sig er uanstændighed".
„Hvad kan vi gjøre?" sagde en manufaktur-handler miss Camp
bell talte med, „hvis der fandtes en kraft, der kunde arbeide endnu
hurtigere end damp, eller hvis det kunde la sig gjøre, at kvinderne
benyttede 5—6 maskiner paa eugang, vilde det blive det næste skridt
presset er saa forfærdeligt. Denne konkurence er et slags vanvicl.
Den fylder markedet med billige varer og gir et præg af velstand,
men det er al solid forretnings undergang. Det hele forretningssystem
er. raaddent fra bunden af og trænger en grundig udfeining. Vi er
den vanvittigste nation efter penge, som lever paa jordens overflade,
og racen myrder flere og flere i dette jag for hvert aar. Jeg er
imellem tilbøielig til at tro, at menneskene vil blive en overflødighed,
maskinerne blir saa intelligente; kanske disse desperate forholde sim
pelthen har til mening at dræbe dem, som ikke behøves og give plads
for en anden mindre følsom sort af skabninger. Ja herren hjælpe
dem siger jeg, for der er ingen hjælp at faa hos menneskene!"
Som et underligt pendent til dette, vil jeg anføre en gammel
kvindes ord: „Jeg har arbeidet paa denne maade i11 aar. Min
korteste dag har været 14 timer, for jeg havde børnene, og de maatte
ha’ mad. Jeg kan faa arbeide nok, det er værre med betalingen.
For fem aar siden kunde jeg tjene 1 dollar 50 cents om dagen, og vi
havde elet godt. Saa begyndte det at gaa nedover, først til 1 dol.
25, saa til 1 dol. Der stod det en stund, og vi kunde enda have det
taalelig, nåar jeg passede paa og beregnede hver halv cent, som gik
med. Vi frøs ofte, men vi sultede ikke. Saa faldt det igjen ned til
90 cents, til 85. I det sidste aar har jeg aldrig tjent over 80 cents
om dagen, imellem blot 75. Jeg er over 60 aar gammel, jeg kan
ikke lære noget nyt. Jeg bruger maskinen 14 timer om dagen med
blot de nødvendige ophold, som kræves for at faa arbeidet færdigt.
Jeg har aldrig bedt et levende menneske om en cent, udenfor hvad
min egen haand fortjener. Jeg har troet, at herren havde sin
mening med dette. At det var hans verden, og vi var hans
børn i den, og det har hjulpet mig mange gange fra at blive
vanvittig, at jeg har tænkt, at det var hans verden, og at det
maatte tilsidst paa en eller anden maade vise sig, at det var det
bedste som det var. Men jeg tror det ikke længer. Han har glemt
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
