Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de Juli - Tilsvar (af A. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nåar saa M. D. efter paa den ene side at have faaet mig til at
indsnevre föreningen til et fæstekontor, paa den næste beskylder mig
for at opstille „fjerne og høist uklare maal", saa kan jeg her ogsaa
vende beskyldningnn om og spørge: hvem har de fjerneste og ukla
reste maal for föreningen, enten jeg, der holder paa den store
kvindesag, der nu er saa gjennemfølt og gjennemtænkt, at vi har
kunnet forme et bestemt program for vore krav og lægge en bestemt
plan for vort arbeide, eller de, for hvem hele dette program kim blir
smaatterier, mens det store og det eneste for dem blir sæde
lighedssagen, som endnu er saa fjern og uklar, at deres første
arbeide maa blive at „klare for sig seiv og andre, hvad ordet sæde
lighed vil sige nu for tiden".
Ogsaa paa et andet punkt har M. D. faaet ud af min artikel
noget, som jeg hverken har tænkt, ment eller sagt, nemlig at ordet
„selvstændighed" for mig kun skal betyde økonomisk uafhængighed.
Var dette tilfældet, vilde vi nok som Sc. siger have langt flere
myndige kvinder, end vi nu har. Hvad jeg har sagt endogsaa
med spærret tryk er at den økonomiske uafhængighed er grund
volden og betingelsen for selvstændigheden, den personlige frigjørelse.
Men en tings betingelse er ikke tingen seiv.
Grunduenigheden mellem M. D. og mig m. h. t. sædeligheden og
kvindesagen stikker i vor forskjellige opfatning af aarsag og virkning.
M. D. mener, at havde ikke menneskene været et usædeligt folkefærd,
saa var heller ikke kvindernes samfundsstilling bleven saa uværdig.
Jeg derimod mener, at havde kvindernes samfundsstilling været, som
den burde, saa havde menneskene ogsaa været et sædeligere folkefærd.
Men jeg havde nær sagt, dette er bare en smagssag; vi kan ialfald
trætte om det i 1000 aar uden at komme til noget resultat. Men
saaledes som sagerne nu staar, saa ved vi alle, at disse to sager
virker paa hinanden gjensidig; og ud ira den sats mener nu altsaa
jeg, at det er rimeligere, at en kvindesagsforening arbeider direkte
paa kvindesag og derigjennem indirekte hjælper sædelighedssagen, end
at den skal lægge sit arbeide paa sædelighedssagen og kim indirekte
hjælpe kvindesagen.
arbeide for saadanne reformer i skolevæsenet og forresten andet arbeide,
i tale og skrift at vi kan haabe at faa kvinderne dygtigere, samvittighedsfuldere,
følende sit ansvar, saa det blir dem en uværdig ting at være som »lilierne paa
marken« som Sc. ogsaa siger ;
skaffe kvinderne anledning til faglig uddannelse paa alle omraader ;
skaffe dem bedre lon for deres arbeide ;
skaffe dem en økonomisk og socialt bedre betrygget stilling i ægteskabet;
skaffe de kvinder stemmeret, der har erhvervet betingelserne.
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
