Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - En tale af Ingersoll (ved O. N.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uden ære og uden tanke paa retfærdighed. Ingen andre end rettens
soldater er det, som fortjener laurbær. Paa denne dag ærer vi de
helte, som kjæmpede for at gjøre vor nation retsindig og fri, som
brød slavens lænker, som friede herrerne i Syden og deres allierede
i Norden. Vi ærer mennesker, som gjorde Amerika til haabet for de
andre nationers borgere. Disse helte grundlagde den første republik
og beviste klarlig, at den regjeringsform, hvor det er folkets lovlig
udtrykte ønske, som er regjerende og herskende, er den lykkeligste,
stærkeste, mest betryggende og nobleste. De hævdede denne folkets
menneskelige ret til seiv at skabe lovene; de viste, at authoritét
ikke kommer fra skyerne eller fra forfædrene, fra de kronede
og dem. som bærer titler, ikke fra konstitutioner og forbund,
love og skikke; ikke fra de døde, men fra de levende; — ikke
fra det förbigångne, men fra elet nuværende; fra folket idag, fra
hjernen, fra hjertet og fra deres samvittighed, som lever, elsker og
arbeider. Verdens historie er for det meste en historie om strid og
krig, indgreb og erobring og seierrig uret. Millioner har kjæmpet
for herskere, for ødelæggelse og undertrykkelse af deres medmennesker.
Millioner har kjæmpet for at faa magt; men for første gang i ver
denshistorien ser vi millioner kjæmpende for at fri ikke sig seiv,
men andre, ikke for erobring, ikke for fordom, men for ret og sam
vittighed. De, vi idag ærer, var befrierne af en nation, af et helt
land, af Norden ,og Syden af to racer. De friede baade legeme og
aand, gav "befrielse til herre og til slave. De aabnede alle tankens
veie og gav femti millioner af folket den frie tales uvurdelige eie.
De heisede et flag uden plet, og de gav sit land en konstitution, som
ærlige mennesker ærbødig kan adlyde. De ødelagde det hadefuldei
egoistiske og provinsielle; de grundlagde en nation, en national
aand, en national stolthed og en patriotisme saa bred, som den store
republik seiv. Disse helte er døde; de Kviler i det land, de gjorde
frit, under det flag, de gjorde pletløst. Her fra deres grave ser jeg
ind i fremtiden: jeg ser vort land opfyldt med lykkelige hjem, et
tilfredshedens arnested, det første af alle jordens lande. Jeg ser en
klode, hvor tronerne er hensmuldret, og kongerne er støv. Jeg ser
en verden uden en slave, mennesket er tilsidst fri. Naturens magter
er lagt i lænker af videnskaben, vind og hav, lys og ild og alle jor
dens og luftens magter er blevet utrøttelige arbeidere for menneske
heden. Jeg ser en verden i fred, forskjønnet af kunst, fuld af sand
hed. En verden, hvor arbeide . og belønning gaar haand i haand;
hvor den stakkels pige, som søger at tjene sit brød, ikke bliver drevet
til det fortvivlede valg af forbrydelse eller, død, af selvmord eller skam.
Jeg ser en verden uden tiggernes udstrakte hænder og gniernes haarde,
hjærteløse blik, uden jammerfulde nødklager og grusom foragt. Jeg
230
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
