Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Amerikanske kvindeslaver (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lomme, uden at tåge det mindste hensyn til vedkommendes forferde
lige nød.
Saaledes gaar det til, at de fattigste og mest uvidende maa tåge
tiltakke med den laveste løn og det daarligst betalte arbeide, mens de
bedre betalte haanclteringer besættes af de heldigere stillede kvinder,
med lidt mere ndvikling, og som gjennem anbefalinger og attester kan
sikre sig plads paa de store paalidelige etablissementer, som kolder
faste arbeiclere.
Allerecle i 1885 fandtes der i New-York 92 forskjellige haand
teringer for kvinder. Ved flere af disse er arbeidet farligt og lielse
nedbrydende saaledes som ved tobaks-fabrikerne og de store
forværks-etablissementer og mange andre ved det sidstnævnte blir
øinene ødelagte i løbet af nogle faa aar og dog er der fuldt op af
ansøgere til hver plads der det er jo brød midlertidigt, og det er
alt, hvad der spørges efter.
Man faar en idé om hvor stor denne skare af hjælpeløse kvinder
er, nåar man hører, ak der i New-York er omkring 200,000 kvinder,
som arbeider for dagløn, deri ikke iberegnet tjenestepigerne. En af
grimdene til at der er saa mange, er den forferdelige ligegyldighed,
hvormed menneskeliv behandles. Det er det samme, som overalt gaar
igjen, arbeideren er intet værdt, ikke engang saa meget et hjul i
maskineriet. Thi at anskaffe sig et nyt hjul koster dog noget, mens
en ny arbeider ingenting koster ; deraf denne forbryderske foragt for arbei
derens liv, som er en væsentlig grund til, at der sker saa forferdelig
mange ulykkestilfelder, der ofte i 9 af 10 tilfælder kunde forebygges,
hvis man vilde gjøre forbedringer og anskaffe beskyttende maskiner.
Hvad gjør elet, at der saa ofte bag hvert af disse „ulykkestilfælder"
staar en jamrende hustru og børn. Deres skrig efter brød døves jo i
det rasende kapløb.
De vanskeligheder som disse arbeider-kvinder mest har at kjæmpe
med er efter miss Campbell følgende:
1) Deres egen uvidenhed, der altid hindrer dem fra at faa det
bedre betalte ardeide.
3) Kontraktarbeider, som udføres lige saa billigt i fengsler og
straffeanstalter.
4) Kvindelige rivaler fra landet, som benytter sine ledige stunder til
at tjene sig lidt extra lommepenge og derfor tar arbeide til laveste pris.
Og hertil kommer endnu en aarsag kanske den farligste af
dem alle emmigrationen. Den stadig voxende strøm, som fra Castle
Garden jevnlig flømmer ud over hele New-York og altid skaffer arbeids
herrerne nye rekrutter, om de gamle skulde falde paa at knurre, gjør
konkurrencen saa rent meningsløs forferdelig.
2) Mellemmændene, som driver lønningerne ned til sultepunktet.
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
