Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Amerikanske kvindeslaver (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledés som dette firma og mange med det har indrettet sig,
saa sparer kvinderne dem ikke alene den leie som de maatte betale,
om de skulde skaffe dem rum at sy i, men gir dem ogsaa profit paa
traad, expres, den tid som tabes ved at gaa i banken, ja dertil
ofte som vi saa med Rose Haggerty betalingen for’et dusin
undertøi, som mange formænd trækker fra, hvis de opdager en feil i
et eneste stykke. Men de kan ikke klage et eneste klagende ord
er nok til at de mister arbeidet, og det er det samme som den visse
hunger —• de maa holde paa, tie, taale og arbeide, saalænge livstraaden
hænger sammen.
Men jeg vil anføre nogie af deres egne ord til miss Campbell.
De taler bedre end alle kommentarer:
Det er en Catharina C, dygtig sømmerske i undertøi. For*nogle
aar siden tjente hun 1 dol. 50 c. om dagen. Det samme arbeide ind
bringer hende nu 85 c. sommetider blot 75 c. Manden var maler, og
de havde godt udkomme, til den sygdom, som saa ofte følger malerne,
ogsaa traf ham, først med en lam haancl, clerpaa fulgte blodforgiftning
og hjertesygdom. Han., er netop saaviclt istand til at se lidt til bør
nene og den sørgelige husholdning, Det ælclste barn, 7 aar gammel
kjøber incl det lille, som skal koges. Dette er moderens historie:
.,Jeg har brugt maskinen, fra børnene var to uger gamle, for jeg har
altid været stærk. Intet som sker er istand til at dræbe mig, og det
er en lykke, thi det er mere end to aar siden William der kunde tjene
en cent. Han hjælper mig. Men De ser seiv, at han er næsten halv
død og ikke kan blive bedre, for vi har ikke penge til at kjøbe me
dicin eller styrkende mad for, som kan give ham lidt kræfter. Yi har
begge voxet op her i byen. Vi kjender intet til "landet, men imellem
ønsker jeg, at jeg kunde tåge børnene og leve, hvor det nu kunde
være. Men jeg kjender ingen, og jeg ved ikke, hvor jeg skulde gaa
hen. Jeg syr overtræk til børne-bluser nu. Det tar atten timer at
sy et dusin af dem, og jeg maa seiv lægge traad til. Jeg faar 75 cent
dusinet. Jeg kunde faa kjøbt traad til atten cent dusinet, men jeg
er nødt til at tåge det fra firmaet for 20 cent, sommetider, 25 cent.
Forrige uge syede jeg overliv. Jeg ta’r hvad de sender, for jeg er
en gammel, øvet haand og sikker paa arbeide. Det var simple over
liv, 40 c. dusinet fik jeg, og 45 nåar jeg syede knaphullerne. Den
haug der i hjørnet er linneder; jeg faar 1 dol. 50 c. for dusinet af
dem. Jeg kan sy syv til otte om dagen, men de har ikke flere af
dem nu, siger de. Jeg arbeider 14 timer om dagen. Jeg har ofte ar
beidet 16, for vi er sex som skal ha’ klæ’r og mad. William gjør
hvad han kan stakkel, men han er bare en mand og syg til, og jeg
er den eneste, som kan tjene lidt; Gud hjælpe os! Jeg skulde ikke
Og enda siger man, at slaveriet er ophcevet?
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
