Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Til »Nylændes« redaktion (af Ragnhild Ray)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men denne kvinde, hun brød sig igjennem trocls al elendighed,
og hun har skaffet samfundet 4 gutter, som nåar de nu har opholdt
sig her i Amerika i 5 aar, kan gaa med stemmesedlen i sine hænder
til valguruen for at være med at underkue monopoler og trust
kompanier.
Man skal se og høre, at de selvsamme gutter, nåar de blir mænd,
ikke har et eneste godt ord at sige for kvinderne.
Den norske kvindes avantgarde har nu traadt frem i lyset, og
kvinclebevægelsen har faaet sit eget organ. Enhver, der tror at have
noget at sige med i laget, bør være med. Ethvert menneske er jo en
verden for sig seiv og indehar sine egne tanker og meninger. Saaledes
tillader jeg mig at nedlægge nogle strøtanker angaaende kvinclebevæ
gelsen i almindelighecl og dens udsigter i Norge i særdeleshecl.
At kvinder nu skal troppe op og studere i massevis, kan være
bra nok, men det vil neppe i længden være heldigt. Især som til
fældet er hjemme, hvor studering er det samme som embedsvei.
De kommer paa den maade til at kives med manden om embeder,
thi for hver en kvinde, der faar ansættelse, bliver en mand uden, og
skulde dette antage store dimensioner, vilde det efter min opfat
ning have uheldige følger for familielivet. Og dette bliver nu, nåar
alt kommer til alt, samfundets mest opdragende institution. For kvin
der, som vil staa paa egne ben, har vi en stor arbeidsmark i indu
striel og teknisk henseende, saa at vi ikke behøver at slaaes med
mænd om maclen. Den dag jeg faar høre, at en norsk kvinde vil ud
i verden og studere noget industrielt, da vil jeg faa lov at yde min
skjærv. Norge eier store naturforhold, elet egner sig mer end mange
kulturlande for industrielle foretagender, og der har kvinden, efter
mit skjøn, en stor og vidtrækkende opgave.
Her i Amerika har kvinder sluttet sig til den store arbeiderbe
vægelse. Her findes store industriforeninger sammensat af bare kvinder,
der nu eier sine egne fabrikker og er selvstændige og tilfredse.
Vil man se lidt nøiere paa de forholde, som de norske kvinder
lever under, saa vil der i ens sjel fæste sig et meget trist billede.
Kvindens skjønneste kald i livet er at blive moder og opdrager.
Den kvinde som er lykkeliggjort med en brav og retskaffen ægtemand,
Arbeid! Arbeid! Arbeid!
Som fangen gjør for at rømme.
Arbeid ! Arbeid ’. Arbeid !
I tærende liv, i tærende drømme.
Baand, limiinger og sømme
Sømme, linninger og baand.
Til hodet vil brænde, til hjertet vil isne
Saavel som den matte baand.
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
