Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Ogsaa en stemme i raadet fra en stemmeløs (af C. C.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er mærkeligt, heder det der, at se, hvor bibelstærke seiv de
gudløseste mænd blir, nåar det gjælder det umyndiggjorte kjøn og at
træde en eller anden fremskridtssag, der angaar dette, hemmende i veien.
Hvor ustø de forresten kunne være i den hellige bogs paragrafer, kunne
de alle hine lovbud, der støtte deres egen magt, paa fingrene, og vide
at anbringe dem, nåar det gjælder, med en egen vægt, som ordentlig
har noget hemmelighedsfuldt i skindet født og baaret ved sig.
Er det hæderligt, er det retfærdigt, er det kristeligt at hente
disse vaaben, hvormed de værgeløse idelig skal tugtes til lydighed
og underkastelse, fra tusindaarige samfundstilstande og lovbestemmel
ser og ville indpode dem paa vore dages himmelvidt forskjellige kul
turforhold? Skal man endelig plyndre det gamle testamentes kapitler,
hvor næsten hvert et aander grusomhed og undertrykkelse mod de
svagere, og glemme, at vi har et nyt testamente, en barmhjertigere
midler mellem det og os?
Men ogsaa dette turde i mange, af sine udtalelser kim varlig,
og ikke uden omhyggelig kommentar benyttes; bogstavelig at overføre
dets opfatning af mandsforhold til kvinde i vore forhold, som vi hver
dag maa opleve det, er neppe försvarligt. Der skjuler sig en uærlig
hed derunder, som man ikke blir var, ikke vil blive var. Bibel
argumentørerne handle nemlig seiv stik imod bibelens ord, ele hænge
sig i bogstavet, der ihjelslaar, men ændse ikke aanden, der levendegjor.
Vi maa ikke glemme, at alt imedens kristendommen fulclbyrdede
denne aandens seier over trældom og mørke, var den seiv bunden til
sin tids betingelser; den maatte gaa ud fra det standpunkt, hvorpaä
kvinden dengang var stillet, ja maatte adoptere indtil den terminologi,
hvori hun om- og tiltaltes. Den vil ha forstaaet, at nøden var saa
skrigende, saa bundløs, at her nyttede det ikke med partielle forholds
regler, dem vi i vore dage kvakler med; det gjaldt ikke at indrømme
kvinden nogle rettigheder, men at tvinge manden til ikke at misbruge
sine, ikke at give hende forsvarsvaaben i hænde mod sin undertrykker,
men det gjaldt at afvæbne undertrykkeren og bøie ham under den
fælles lov. Nåar derfor Paulus ganske naturlig fra sin tids standpunkt
stiller manden som kvindens hoved og herre, saa mener han natur
ligvis evangeliets mand, der bøier sig under hin fælleslov. I ethisk
forstand stod kvinden, saaledes som hun udvikledes gjennem kristen
dommen, omtrent paa det standpunkt, hvorpaa hun stod fra skabelsens
tid, og som hun den dag i dag staar. Man krævede dengang, som
man gjør det nu, opofrelsen og hengivelsen af hende, kim med den
forskjel, at før Kristi forkyndelse blev den hende aftvungen og af
truet ved styrkens raa magt, blev den miskjendt og misbrugt, men
ved hin forkyndelse turde den for første gang kun lystre kjerlighedens
milde bud og krav. Hvor inderligt, hvor taknemligt hun har erkjendt
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
