Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Amerikanske kvindeslaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget". „Jeg liar ikke slurvet", sagde jeg. Men han holclt ud 3
dollar.
„Nei", sagde jeg, „hvis De ikke betaler, gaar jeg til kvindemes
beskyttelses-forening og prøver, livad den kan gjøre".
Han var rasende. „Tag dine penge", skreg han, og kastedé
resten ud til mig. „Men du kan række en lang tunge efter mere
arbeide fra dette etablissement".
Jeg fik arbeide nedenunder samme dag hos en jøde, men det
gjør det samme. Var jøderne fra først af flinkest til at snyde, saa ei
de kristne for længe siden bleven lige saa dygtige i den ting. Jeg
syede der 20 kaaber; to af dem skulde jeg faa 60 c. stykket for og
55 c. for de andre 10. Angie her hjalp mig, og jeg kom ned til ham
med dem. „Alle knaphullerne er gale", sagde han, „jeg sagde, du
skulde sætte dem en tomine længere ind. Nu maa vi forandre hvert
et, og det maa,trækkes fra din betaling".
„Jeg kan sværge paa, at de staar, hvor De sagde jeg skulde
sætte dem", sagde jeg, „men dersom de endelig maa forandres, skal
jeg gjøre det seiv og spare pengene". Jeg talte længe med ham, og
endelig tillod han mig som en stor naade, at jeg kunde komme ned
en dag senere og forandre dem. Jeg kom til fastsat tid, men da sa’
han, at han havde ikke kunnet vente og havde allerede faaet clem for
andret, og han trak sex dol. fra min syløn. Det nyttede ikke at
klage, han vilde sværge, at jeg havde uret, og jeg gik hjem med 5
dol. 50 c. for næsten 14 dages arbeide. Jeg fik en anden placls, og
senere er jeg ikke bleven snydt. Men om jeg gjør mit bedste, og
Angie arbeider lige saa haardt som jeg, saa kan vi ikke gjøre mere
end 20 c. paa jåkken, og det er en kort sæson. Nåar den er forbi,
syr vi frakker, men det betaler sig daarligere, og vi maa jo leve, og
dertil kommer Maggies medicin og doktor. Angie var paa en fabrik,
men saa kom den lille, og hun vidste ikke noget anclet sted at gaa
hen end her. Se her hos Maggie".
Den syge pige løftede paa tæppet og noget stirrede en liden
„baby", 7 til 8 maaneder gammel, hvis store øine saa alvorligt ud for
sig fra et vissent, skarpt, lidet ansigt, med dyb eftertanke præget i
liver fure.
„Han er en klog liden en", sagde den syge pige; „han har funclet
ud, at det hjælper ikke at græde, og han liker at være hos mig, for
der er han varm. Men han skræmmer mig imellem, nåar han ligger
saadan og ser paa mig, som om han vidste tusinde ting og kunde
fortælle dem allesammen, om han bare vilde. Han er altid suiten, og
kanske det gjør ham klogere. Jeg er vis paa, han kunde fortælle ting,
som vi ikke ved".
„Ordene kom langsomt og besværligt, afbrudt af tunge aande-
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
