Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Amerikanske kvindeslaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjører i sine elegante ekvipager med fuldblodsheste for, mens deres
kvinder „ndøver barmhjertighed" og gaar med diamanter til en værdi
af 100,000 dol. og mere.
De lukker sig inde i sine varme hnse, livor trapper og gange er
dækkede af de blødeste tæpper, og hvor der paa kaminerne staar
kinesiske vaser til 1000 dol. stykket, og hvor døre og vinduer er
beliængte med tykke silkeplydses gardiner. De hører ikke det altid
stærkere skrig ikke paa barmhjertighed bort med den siges der
nei, giv os retfærdighed, den og intet andet! Der er noget æng
stende i denne døvhed, og man kommer uvilkaarlig til at tænke paa
den gamle kvindes ord: „Dersom der ingen retfærdighed er at faa
ovenfra, saa er den dog ikke død nedenfra, og dersom mæncl med
penge ikke vil tåge sig ivare, saa vil mænd og kvinder uden penge
reise sig en dag - Gud hjælpe dem, om stormen kommer, for da vil
der ikke blive barmhjertighed for dem at faa hos menneskene".
Men saalænge den store masse intet vil gjøre for at faa indført
en retfærdigere samfundsordning, hvad kan da den enkelte gjøre?
hvorledes kan de enkelte arbeide henimod det maal, at disse kvinder
maa løftes ud af en tilværelse, som hos mange af dem, knapt staar
høiere end dyrene i intelligents og udvikling? Miss Campbell gir
svaret i sit slutningskapitel: „Jo ved at vi seiv forandrer idealeme" —
„I disse undersøgelsens maaneder", siger hun, „i hvilke kvinder af alle
aldre og grader har fremlagt sit vidnesbyrd fra fabrikpiger paa 14
aar til kvinder, som syr ind sin elendige skygge af et liv i de klædnings
stykker, som deres heldigere stillede søstre kan kjøbe for en spotpris
bag disken har jeg opdaget ikke alene deres uvidenhed og dumhed
og sløvhed og blindhed, men bag dette en uvidenhed og en dumhed
ikke mindre tyk end deres, og som deres er bygget paa nemlig
vor egen".
Hvad er gjennemsnits-idealet for den „dannede" mancl og kvinde
nu om dagen, ialfald her i Amerika? Jo, for manden er det det at
blive rig, for kvinderne det at være smukt klædt, at have elegante hjem
og more sig. Hvor tør vi saa komme med’ den indvending: „Ja, men
disse kvinder, miss Campbell fortæller os om, er saa uvidende og dumme,
de kunde indrette sig saa langt fornuftigere med sine smaa indkomster,
saa vilde ikke elendigheden blive saa stor". Ganske vist! men hvor
skulde de faa denne fornuft fra? lærer vi dem at blive klogere? viser
vi dem i vort liv noget bedre? Ser ikke derimod fabrikpiger og butik
jomfruer med misundelse paa disse pudrede oppyntede kvinder som
kaldes og sætter sin stolthed i at kaldes, „Society Ladies" og
hvad under at de blir deres idealer —; hvor skulde de vel faa andre
fra? de vil naturligvis forsøge at efterligne, og saa kjøber tjenestepigen
og arbeiderpigen sig pynt og stas for sine surt fortjente skillinger.
279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
