Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Mer huslighed (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nærværende kritik, der slog som lyn ned blandt folk og skræmte dem
op. Vor huslighed for hans fine sans var den „fimset’’ roman
tikere er virkelig ikke bange for at bruge udtryk, som andre helst
unclgaar —; store damers aandrige conversation blev afspist som
„mesopotamisk" ; frygtsomme forsøg paa at være ligefrem og naturlig
blev grebet i flugten, dreiet gjennem utænkte vendinger. til en eller
anden skjult svaghed laa klart for dagen, og man gleinte sin egen
forpinthed, svælged graaden og lod sig med fryd og beundring rive
med, det samme hvad han talte om, af den lyse natur med klin
gende latter og glimrende farvespil, gjennemtrængt og frigjort af en
kunstnerisk genius, saa ulig alt før set og oplevet. De, som skjønte
her var en ideal fordring, mødte giganten’med villig underkastelse;
skikkelige folk, som følte- sig trygge paa sit eget, tog det ildfulde
temperaments hensynsløshed for et karaktertræk, blev fornærmet paa
den gode tones vegne og fandt, at Welhaven var et siet menneske.
Fra først af mødte ikke en eneste ham som ligemand. Han var me
steren. Ucl over hele landet blev det bekjendt, at vi norske skulde
mangle noget, og forundringen og harmen var stor.
Vi har vanskelig for at forestille os, hvorledes menneskene saa
paa naturens skjønhed før Eousseaus tid. Indtrykket var dem vist
for overvælclende, de havde ikke nerver til at bære det og kunde
ikke klare det, derfor skjøv de det fra sig som noget brydsomt, raat
og uhyggeligt. Den dybe drivende kraft maatte holdes indenfor gjærde
og under sax, da kunde den bli baade til nytte og fornøielse. Men
da digterne flytted ud i naturen, tog de kvinden med, og nu blev hun
rosen, convallen og alt, som var fint, skjært og engleligt. Det var
ofte generende for den, som var oprigtig og ironisk anlagt, men man
maatte jo ogsaa her overta rollen, som man fik den tildelt og med
ynde møde den begeistrede hyldest. Lykkeligvis kan ingen leve af
affektation. Kvinderne holdt sig fremdeles til husligheden, saadan
som den var gaat dem over i blodet, men med mere selvkritik og
mere skjønhedssans. Man fandt op’ en hel del fraser, som gaar igjen
den dag idag, nu havde man kvindews natur og væsen paa det
rene. Personlighedstrangen var imidlertid vaagnet; for kvinderne som
de stod der uclen oplysning og dannelse, maatte den stærke religiøse
vækkelse, som paa den tid gik over hele landet, bli en rednings
planke. De greb den da ogsaa, hver efter sine omgivelser og vil
kaar, efter sin natur og sit anlæg. Mange skjevheder fulgte med og
usigelige dumheder, som vi dragés med den dag idag. Det var en
begyndende aandelig revolution i kvindernes leir, og med den kom
frem et træk, som kanske virkelig hører til „kvindens natur og væsen"
og som kanske ikke nok er lagt mærke til. Brødrene Grimm i Tysk
land fandt sin „Märchenfrau", og den samme viste sig at leve ogsaa her
291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
