Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Mer huslighed (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blandt os. I al stilhed havde hun i sin erindring samlet alt det
bedste af svundne tiders kultur, som gjennem overlevering havde naäd
hende i hendes snevre kreds, i sagn og eventyr, i kloge ordsprog og
deilige melodier. Asbjørnsen og Moe har nævnt flere navne fra Blind-
Anne til Olea Crøger (Eøkenpræstens datter) og endnu mange flere
har sat mærker uden navn i litteratur og musik.
Bag disse linjer af Jørgen Moe staar en personlighed, hvis stærke
eiendommelighed M. Goldschmidt har søgt gjengi i sin Norgesreise
i 1849, ja fra den fik han endogsaa impulsen til et huldre-eventyr.
Motiver fincles igjen f. ex. i Welhavens „Formosa", som er flere ind
tryk samlet i et billede, i „Lokkende Toner" og flere steder. Det
kollektive kvinderø set som kokkepige, verdensdame, blomst, tog til at
opløse sig i personligheder. Det viser sig i den første norske roman,
Camilla Colletts „Amtmandens Døtre".
Husligheden er hos os ægte indenlandsk; som den hidtil har
modstaat, vil den vist ogsaa heretter modstaa tidens strømninger, idet
den lempes og modificeres efter disse. Norge vil altid bli landet med
de tusind hjem. „Damen" derimod har det aldrig været rigtig be
vendt med; hun kunde ta titel efter sin mancl, klæ sig prægtig og
sætte op en „gallamine", men det, som skulde gi hende uddannelse
og betyclning, det selskabelige, litterære og politiske liv, saadan som
i de store kulturlande, har hidtil manglet. „Blomsten" ja den er
man snart færdig med, det er de sexten aar, nogle baller og fester,
saa blir den „vedlagt-protokollen", som de siger i stortinget.
Der skal holde paa at danne sig en videnskab, har jeg hørt, jeg
ved ikke, hvacl den heder; nåar den har faat sit system færclig ud
arbeidet, skal den menneskelige tilværelse vise sig som en ubrudt
kjede, hvor elet ene led er afhængigt og bestemt af de foregaaende
og med nødvenclighed slutter sig til og bestemmer det næste og saa
fremdeles i det uendelige. Erfaringen og den kristne samvittighed
lærer os det samme og lægger dermed et uhyre ansvar paa hver
enkelt.
Amata, elskende og elsket! du er hvinden, til dig vender jeg
mig. Du har været løftet til stjernerne, og du er trampet ned i
jorden som en orm; jeg vil ikke være med paa ophøielsen, for jeg
har meget at udsætte paa dig, men inderlig ondt har jeg af dig. Den
*) Af Welhavens digt: Den sidste septemberdag.
Amata, straalende og smerterig ! *)
. . . der en sommerstund
kvad en deilig mund
mig et sagn fra gamle dage.
292
Bed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
