Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Om en reform af den norske kirkes vielsesritual I. (af T. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
standpunkt gaar det ikke an at henregne apostelbrevene til de
antihverede oveiieveringer; de maa tillægges samme guddommelige
autoritet som evangelierne; men det „ved Kristus oprettecle ligheds
forhold mellem mand og kvinde" kan apostelen da heller ikke antages
at have villet gjøre til intet.
I anledning af den beklagelige kjendsgjerning, at de gudløseste
mæncl vide at benytte af den hellige bogs paragrafer alle de lovbud,
som støtte deres egen magt, og at misbruge de stærke udtryk, hvor
med presten i Herrens navn „övergiver bruden næsten som en tjener
inde i sin herres haand", er at bemærke, at vielsesritualet som
myntet paa evangeliske mæncl selvfølgelig intet har med de gudløsc
at gjøre ; paa dem skulde det altsaa aldrig anvendes ; de har ingen
somhelst ret til at blive kirkeligt viede, og at saadan brug alligevel
gjøres af kirkens vielsesritual, kan ikke være i overensstemmelse med
Kristi og apostlernes lære. Men derfor kan man heller ikke forandre
vielsesritualet af hensyn til de guclløse, raa og brutale mænd, som
mangle enhver foruclsætning for at kunne leve efter evangeliet og
opfylde kjærlighedens krav.
Vort vielsesritual skriver sig fra 1685, altsaa som C. C. be
mærker fra enevoldstiden, i hvilken sammenkoblingen af stat og
kirke (sammenblandingen af borgerligt og kirkeligt) fuldbyrdedes og
naaede sin høide. En af de sletteste frugter af denne sammenblan
ding var den kirkelige vielsestvang. Mangfoldige skandaler, som har
virket til at nedbryde kirkens anseelse, har i tidernes løb været en
følge af denne mod ethvert sundt begreb om kirkelig tugt stridende
tvang. Deri er dog ikke selve vielsesritualet skyld, men det kongebud,
at „alle undersaatter i Danmark og Norge skulde sig efter dette
ritual underdanigst rette og forholde under straf, som vedbør;"
thi deri laa ogsaa den befaling, at alle, som vilde indtræde i ægte
skab, skulde lade sig kirkeligt vie. Vort vielsesritual er dann et efter
det mønster, som Luther gav i sin „Traubuchlein;" men det var visselig
ikke Luthers tanke, at det skulde blive brugt i religionstvangens
tjeneste. I indledningen til selve vielsesformularen ytrer han blandt
andet:
„Fordi høitiden og ægtestanden er en borgerlig sag, tilkommer
det ikke os geistlige at ordne eller styre noget deri . . Men dersom
man begjærer af os, at vi skal vie dem, saa er vi skyldige at gjøre
det . . . Saa vil vi nu paa denne maade vie brud og brudgom (nåar
de begjære det)." Derpaa følger vielsesformularen.
Nåar C. C. mener, at „ enhver virkelig nobelsindet mand, der
staar for alteret, vil finde sig ikle berørt af dette bud, eler overgir
ham den, han har valgt som sin jevnbyrdige til fælles trøst og styrke
paa livets trange vei, som en viljeløs slavinde", og nåar hun ogsaa
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
