Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Ernst Ahlgren (efter »Framåt«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Neclenstaaencle nekrolog er skrevet af en dansk dame, Sofie Horten. Den har staaet {
tidsskriftet Framåt (no. 15), hvorfra vi efter indhentet tilladelse optager den her).
Der blev sorg og bestyrfcelse trinclt i Nordens lande, da telegrafen
den 23de juli bragte bud, at Ernst Ahlgren (Victoria Benedictson),
„Penges" forfatterinde var død!
Der er i hendes fædreland ikke den kvinde, som jo har læst,
hvad hun har skrevet, ikke den unge pige med fribaarne tanker, som
jo har ofret hende sin dybeste beundring, set op til hende med
begeistring og gjærne villet reist mange mil for blot at faa et glimt
af hende at se.
Ogsaa her i Danmark var hendes navn kjendt og afholdt ikke
blot som og „Fru Mariannes" forfatterinde, som den ærlige,
sandhedssøgende psykolog, men ogsaa som den naturtro og fint
følende skildrer af fattigmands liv og vilkaar, der havde aabent øie
for alt, hvad hun saa omkring sig, og med humor, men ogsaa navnlig
nåar talen var om dyr, med varm medfølelse kunde beskrive dette.
Thi som forfatterinde naaede hun sikkert høiest i sine smaaskizzer og
fortællinger ; man følte, at hun seiv havde levet med i disse smaa
forhold, hun gav sig seiv, sin sikreste kunst, nåar hun fortalte os om
„Mor Malenes høne", om »Newfondlænderen", om „Jeppe", hun led
med det saarede dyr, følte den lille hunds dødsangst, og med fin
iagttagelsesevne, med et muntert smil fortalte hun om „Fattighusdrengen"
og „Mor Malene seiv" og om alle disse typer, hun med Dickensk
humor opfattede netop som de var og ikke anderledes.
Hun var en frisk, umiddelbar natur, en stor karakter, en talent
fuld kvinde; det, hun først og fremmest vilde, elet var sandhed og
ldarhed. Sandhed i sit liv og sin digtning, klarhed over, om hun
formaaede at frembringe noget virkeligt tilfredsstillende.
Men tvivl og mistro mod sig seiv gnavede bestandig paa hendes
livstraad.
Ernst Ahlgren-
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
