Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Kvinden og kirken (af Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremsat systematisk i „Kvinden skabt i Guds billecle". Eksemplarer af
dette skrift har jeg tilsendt alle de nordiske kvindesagsforeuinger;
i haab om, at nu raden kunde komme til drøftelse af denne side af
sagen, der med hensyn til kvindernes aandsliv kan kaldes den vig
tigste, den centrale, som l. c, i social lienseende kalder ægteskabet,
For det første vil jeg kun indlede sagen til eftertanke hos kvin
derne; jeg ved, at den vil vække gjenklang. Jeg vil vise hvorledes
de ogsaa paa dette omraade bliver foiurettet, ligesaavel som paa
industriens og paa aandsarbeidets, ligesaavel som i stat og i hjem.
En god talsmand kan vi føre i marken, som ikke kan overses seiv af høiro
theologer, missionsbiskop Hans Schreuder. Denne ærværdige kirkens
mand brugte intet „patentfilt", han var draget ud blandt vilde folke
slag for virkelig at udrette noget, og han vidste derfor mærkelig
godt at værdsætte den hjelp, som var den dygtigste.
Juleaften 1874 bragte «Morgenbladet" en artikel, dateret Entu
meri 20de oktober, fra den norske missions grundlægger, om „betyd
ningsfuldheden af den kvindelige virksomhed ogsaa paa den norske
missions mark". Biskopen begynder med at ytre, at det vilde være
unødigt, om han „vilde søge at udvikle for hjemmets kristfolk kvin
dens betydningsfuldhed i lands-, familie-, hus-, kort i samfundslivet;
thi det er en betydniDgsfuldhecl, som Gud Herren seiv skabte fra be
gyndelsen, har siden opretholdt til dette øieblik, har ladet hednin
geme kjende noget af, men har i sit. kristfolk ladet komme til sin
ret og alt fyldigere til sin sande ret, jo fyldigere kristenlivet udfol
dede sig". Denne ytring maa vi anse som en udhæven af, hvorledes
det hurde være i kristenheden; at biskopen har øie for, hvorledes til
standen i virkeligheden er, ser vi af følgende ytringer: „Paa Mada
gaskar, som overalt i verden har samfundslivet sin rod i familie- og
huslivet, hvor kvindens betydningsfuldhed alt efter Guds skaben
og opretholden er en integrerende del og uden hvem samfunds
livet bliver et bandeliv. De eienclommelige, ofte afskyeligt hjelpeløse
kaar, hvorunder kvinclen i det hele, og da i endnu høiere grad slave
kvinder over paa Madagaskar, befinder sig, gjorde da, at jeg megei
snart kom til at tænke over den imperative vigtighed, at have op
mærksomheden henvendt paa, at arbeide paa kristelig-moralsk at
hæve hende og dermed at hæve husstanden i samfundet, og i og der
med ogsaa samfundet i dets udspring og livsrod. Det er godt og vel
nok at søge at bibringe mandfolket. dette ikke lidet begavede, en
høiere uddannelse, baacle livad civilisation og hvad større baade kri
stendoms- og videnskabskundskaber angaar; men det kristeligt op
dragende arbeide paa Madagaskarkvinden, der ikke er mindre begavet,
om det end ikke straks viser sig i det offentlige, vil derimod komme
igjen fra en ganske anderledes grundrigtig kant, som en virksom sam-
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
