Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Indiens kvinder (foredrag af Pundita Ramabai Sarasvate)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
behøver slet ikke nogen oplysning. Desuden lærer man, at manden
er kvindens beskytter, saadan en paraply, som beskytter baade mod
solskin og regn, og at han værner kvinderne mod alt det onde i
verden. Det siges af præsterne, at endel lærdom sætter folk istand
til at tjene sit brød og endnu mere lærdom giver dem et høiere lys,
men kvinderne siger de behøver ikke skaffe sig seiv livsophold. deres
mænd vil gjøre det for dem. De har blot at tænke paa at blive
gode hustruer. De fortæller dig, at hvis du har levet som en god
hustru og saa tænker paa din mand i det øieblik du dør, saa vil du
næste gang, du kommer i denne verden, fødes som en mand.
Saa gik der lange tider, og vort lands kvinder levede uden no
gensomhelst undervisning. Saa var der nogle fyrster og lærde mænd,
som ønskede at have hustruer ved sin side, som kunde læse og skrive
især nogle af vore høieste fyrster. Og saa fik adskillige kvinder saa
meget undervisning, at de kunde gjøre vers til de store mænds ære,
og det var mændene meget vel fornøiet med.
Men landets almindelige kvinder kom dette ikke til gode. Der
var nogle elementærskoler i landet, og førencl smaapigerne paa otte,
ni aar blev forlovede, fik de lov til at gaa med gutterne og lære en
liden smule læsning og skrivning. De kom sjelden længere end til at
lære alfabetet og at stave cleres eget navn og familienavnene, det val
det hele. Nu tildags har vi andre elementærskoler i Indien. Nogle
er oprettet af missionærerne, nogle af den engelske regjering og nogle
af privatfolk. Disse skoler giver lidt undervisning til kvinderne. Jeg
burde forresten ikke sige kvinder om smaapiger paa otte, ni aar,
efter at en pige er ni aar gammel blir hun taget ud af skolen og
forlovet med en gut paa samme alder, saa er det slut med hendes
uddannelse. I ele par aar hun gaar i skole, lærer hun at læse lidt.
Hun finder i sin læsebog nogle historier om dyr, om hunden, som
fandt et stykke brød og gik over en bæk og saa sin skygge i bækken
og greb efter skyggen og mistede, hvad4 den havde i munden, og saa
faar hun lære moralen af historien og lærer en ganske liden smule
historie og geografi.
Men nåar smaapigerne blir forlovede, mister de al udsigt til at
lære, for vore gode svigermødre har i regelen meget lidet tilovers
for kvinders uddannelse, der er undtagelser, men i regelen er de imod
det. De synes ikke om, at den unge slægt skal faa mere- uddannelse
end de seiv har faaet, de vil nødig at svigerdøtrene skal blive dem
overlegne, og saaledes gaar det til, at nåar pigerne er blevet forlovet,
saa har de ikke andet at gjøre end at glemme elet, de har lært.
Der findes nogle gymnasier i vort land. Der er et i Calcutta
og der er et i Bombay og et i Poonah. I Madras er der ogsaa en
høiere skole.
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
