Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Indiens kvinder (foredrag af Pundita Ramabai Sarasvate)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
standen i det hele var, de sammenkaldte de repræsentative raænd til
møder for at raadslaa om reformer. Og siden den tid er Indiens
kvinder blevet opfordret til at gaa ind i de medicinske høiskoler i
landet. Det er blandt de største begivenheder, som er hænclt i In
dien. Indtil den tid havde man fortalt os kvinder, at vi ikke maatte
faa høiere udvikling. Hinduerne sammenligner nemlig lærdom med
nektar, og de siger, at hvis kvinderne blev oplyste, saa vil ele blive
udødelige og tåge hele landet, og det vil blive slemt for mændene
Hvis kvinderne faar lærdom, vil de naturligvis undertrykke mændene
og træde dem ned og dræbe dem paa den grusomste maade, og saa
synes de naturligvis det er bedst, at de ikke faar lærdom. Saa er
der dem, som siger, at kvinden blev skabt af Adams ribben, og efter
som ribbenet er kroket, saa er kvinden ogsaa kroket, og om de
stræver aldrig saa meget at gjøre hende ret, saa vil det ikke nytte
til noget, det kan siet ikke hjælpe at give hende nogensomhelst
oplysning.
Andre mente at det var imocl kvindernes natur at faa udvikling;
disse fromme engle og skjønne væsener var altfor fine for studier.
De var ikke for fine til jordarbeide og til at bære mnrsten mange
etager op og gjøre det tunge arbeide sammen med mænd, og ved
siden af det at passe huset og stelle børnene og stelle med manden
ogsaa, men nåar det kom til studier, saa var de for fine og svage.
Man fortalte os ogsaa, at vore hjerner veiede ikke saa meget som
mændenes, og derfor var det bedst siet ikke at give os nogen høiere
uddannelse, vore hjerner vilde ikke taale det, og hvis vore sind først
fik lyst til andet end husligt arbeide og barnestel, saa vilde det øge
elendigheden og bringe strid ind i familierne. I vort land kjender vi
ikke saa lidet til huslig strid iforveien, nåar en mand merker, at
hans hustru er ham overlegen, saa benytter han undertiden en stok,
det er beclst for kvinderne, at de ikke blir udviklet, saa slipper man
at bruge stokken paa dem.
Men saa var det det, at man fandt ud, at det var godt at
skaffe de syge kvinder læger af sit eget kjøn. Sagen kom frem for
regjeringen, men den indiod ikke kvinder i høiskolerne, og saa kunde
de intelligente mænd, som blev raadspurgt ikke gjøre nogen erfaring,
om kvinderne duede. Mange af dem svarecle, at hvis kvinderne fik
medicinsk lærdom, vilde de vist blive afkjønnede, og derfor var elet
bedst, at de ikke blev læger. Men endel fremragende mænd havde
en anden mening, og dem skyldes det, at høiskolerne nu er aabnet
for kvinderne.
Jeg er stolt af at kunne berette, at i Bombay er der nu baade
engelske kvinder, hinduiske kvinder og parsee-kvinder, som gaar og
studerer sammen med mændene. Og saa hændte det mærkelige, at
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
