Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Brev fra Danmark (af Acton)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kurven af hende paa et anclet sted. „Kvinden tie i menighedeiis
forsamling!" sagde Paulus, og den ene efter anden af præsterne har
gjentaget dette, ligefra den hellige Bernhard af Clairvaux, som med
dette ord stoppede munden paa jomfru Maria, da hun hebreidede
ham, at han kom for sent i kirke, og til de danske præster i vore
dage, som ikke møder, nåar „Dansk kvindesamfund" indbyder dem
til sine diskussioner, eftercli deres samvittighed forbyder dem at høre
kvincler offentlig sige noget (som de nemlig ikke kan svare paa).
Men forleden søndag bragte „Den indre missions tidende", som ledes
af den bekjendte opvækkelsesprædikant Vilhelm Beck, en artikel
vel kun en oversættelse, men’ dog det nummers hovedartikel hvori
det paa det kraftigste gjøres gjældende, at kirken ikhe bør forbyde
kvinden at tale i forsamlinger. For sin egen skyld bør den ikke
gjøre det, thi kvindernes vækkende ord er et af kirkens kraftigste
vaaben, som satan hidtil harforstaaet at knække. Det paavises, at det
er saa langt fra, den hellige skrift forbyder kvinderne at forkynde
ordet, at der tvertimod er 30 eller 40 skriftsteder som omtaler kvin
dernes forkyndelse’og vidner om, at den har været til velsignelse,
den gang som nu, da, efter hvad forfatteren, der er missionær, for
tæller os, af 6 omvendelser de 5 bevirkes af kvinder. Det vil
sikkert forbause mange i denne sag at se „Den indre mission" stille
sig paa kvindernes side, da denne kirkelige retning ellers ikke har
vist synderlig frisind overfor vor sag, men det bør dog fremhæves, at
den- aldrig i praxis har forbudt kvindernes forkyndelse, men tvært
imocl benyttet sig af den i temmelig stort omfang.
Vore værste modstandere har vi altid havt i den orthodoxe
kirkelige retning. Muligvis kan der ogsaa spores tegn til, at fiend
skabet der vil lægge sig lidt; turde ikke elet regnes derfor, at der er
bebudet uclgivelsen af et religiøst blad. som skal redigeres af fire
mænd (hvoriblandt en theologisk professor og en kjøbenhavnsk præst)
og fire kvinder?
Ogsaa fra en anden side har vi for nylig faaet en lille venlig
haandsrækning. Der er ingen af vore opgaver, vi her nede har
agiteret saa lidt for, som fællesundervisningen. Dette har bibragt
mange den tro, at denne sag derfor heller ikke har synderlig frem
gang. Men det er en feiltagelse; den gaar sin sikre, stadige gang,
som en naturlig og selvfølgelig ting, hvad den jo ogsaa er. Den adgang
for pigebørn til præliminærexamen (norsk „middelskoleexamen") som
blev given for nogle aar siden, er bleven benyttet af et uventet stort
tal, og da man nu ikke alle vegne har kunnet skaffe realskoler for
piger alene, har drenge-realskolerne rundt om aabnet deres døre for
pigerne. I aar er denne kjenclsgjerning bleven officielt anerkjende
idet den af regjeringen nedsatte examenskommission, som hvert aar
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
