Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Samfunds- og familieordnning hos indianske stammer (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den populære tro er, at indianerkvinderne er slaver, som hverken
har hjem eller eiendom og ikke nyder agtelse inden sin stamme.
Man anfører som bevis paa deres undertrykkelse, at kvinderne slæber
tunge byrder, og at alt det værste arbeide lægges paa dem. Man for
tæller, at de kjøbes og sælges af mændene, og at de lever sit liv uden
hæder og lykke. Men det er en ganske anden opfatning af den indi
anske kvindes stilling man faar, nåar man ser folket paa nærmere
hold og sætter sig ordentlig ind i deres forhold.
Den indianske stamme er ikke en blot og bar samling af mænd
og kvinder, den er et fuldstændig organiseret samfund, bundet sammen
ved uskrevne love, som er dybt rodfæstet i deres religion, og har den
stærkeste hævd i folket. Stammen deles i klaner eller gens, liver
afdeling har sin pläds i lejren og sine pligter i stammen. Disse
klaner er igjen organiserede og underafdelte og har ansatte embeds
tjenere til at udføre deres religiøse skikke og forordninger. Disse
klaner er byggede paa slægtskab, og de er stammens grundenheder.
En mand fødes i sin klan, inden sin slægtsgruppe. Hos mange af de
indianske stammer regnes slægtskabet gjennem moderen, det vil sige,
manden hører til moderens klan eller slægtsgruppe, ikke til faderens.
Det er en almindelig lov hos en stor del af stammerne, at en mand
ikke maa gifte sig inden sin egen klan. Familie, i vor betydning af
ordet, kan ikke existere i stammen, da mand og hustru, saa at sige,
repræsenterer hvert sit politiske samfund, som aldrig blandes, thi
hverken mand eller kvinde mister ved at gifte sig sine rettigheder i
sine respektive klaner. Der er ingen familienavne i en indiansk
stamme. Træffer man paa noget saadant, da er det en skik, overført
fra den hvide mand, hvis sæder mere og mere trænger sig ind i
indianerstammerne.
Manden faar som barn et af de navne, som tihører hans klan.
Disse navne er i regelen af mythologisk oprindelse. Han antager ofte
andre navne senere i livet, som betegner hans løbebane og handlinger,
men han glemmer eller skiller sig aldrig ved sit klansnavn. Kvinder
faar navn paa samme maade og beholder sit navn til sin død. Hvis
klanen følger moderen, saa faar børnene navne efter hendes klan og
regnes ind i hendes slægt og ikke i faderens. Et barn tar aldrig
arv efter baade fader og moder, eftersom forpligtelsen til klanen er
den første, og forpligtelsen til familien først kommer i anden række.
Af samme grund kommer hustruen aldrig ganske under sin mands
herredømme. Hendes blodsforvandte har den første ret og kan bruge
denne ret til at skille hende fra ham eller beskytte hende mod ham,
hvis han skulde behandle hende ilde. Den broder, som ikke vilde
beskytte sin søster, vilde blive foragtet i sin klan. Ikke alene sætter
han sit liv ind paa at beskytte hende mod fornærmelser og mishand-
356
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
