Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Samfunds- og familieordnning hos indianske stammer (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indianske mænd at blive jordarbeidere og dertil kom nødvendigheden
af at drive jagt for at skaffe mad og Hæder. Manden var den, som
skaffede til veie til hjémmet og var dets beskytter, kvinden var hjem
mets opholder.
Mændene maatte være frie for at kunn’e nedlægge det fornødne
vildt og møde den frygtede fiende, der kunde ikke paalægges clempaa
anden maade at ernære familien og bære byrder. Eftersom alle mænd
behøvedes til at beskytte alle kvinder, saa faldt paa kvindernes del
øxen, hakken og den indretning de bruger til at bære byrderne med,
og paa den maade kom al eiendom til at tilhøre kvinderne.
I ældre tider havde de indianske kvinder retten over jorden.
I ele tidligere traktater og underhandlinger om salg af land, havde
kvinderne stemme, de og ikke mændene var jordeierne. Men i vort
aarhundrede har vor skik at holde kvinderne udenfor alle offentlige
affærer havt sin indvirkning paa indianernes sæder. Nu for tiden er
al eiendom personlig erhvervet, manden eier sit krigs- og jagtudstyr,
kvinden eier sine heste, huncle og hele hytten med indbo og tilbehør,
børnene eier sine egne sager, som forældrene ikke tar sig nogen ret
over. Der fmdes ikke, som hos os, familieeiendom. Hustruen er saa
uafhængig i at raade over, hvad hun eier, som den mest uafhængige
mand’ hos os. Hvis hun har lyst til at give bort eller sælge af sin
eiendom, er der ingen, som kan forbyde hende det.
Mens jeg opholdt mig hos indianerne, saa jeg en dag, at min
værtincle en skjønhed, som bar utallige smykker og ringer i ørene
og paa fingrene, og som malede sit ansigt som en glimrende solned
gang, gav bort en meget smuk hest. Jeg blev forbauset, for jeg
vidste, at der ikke havde været nogen forud aftale om det i familien,
og jeg spurgte derfor: „Vil Din mand synes om, at Du giver bort
hesten?" Øinene begyndte at danse i hovedet paa hende, hun brast
i skoggerlatter og skyndte sig at fortælle historien til de andre
kvinder, som var forsamlede i teltet, og jeg blev skive for mange
lystige og spottende øiekast. Jeg forsøgte at forklare, hvorledes en
hvid kvinde vilde handle under samme omstændigheder, men mødtes
med latter og foragt over, at den livide mand havde herredømme over
sin hustrus eiendom.
Det har været min opgave at forklare for indianerkvinderne,
hvilken stilling hun nu indtager under vore love. Medens jeg har
holdt paa med dette, har jeg for alvor forstaaet, hvormeget kvinderne
har maattet opgive af sin frihed, for at faa familien grundlagt og
dervecl kapital samlet slegterne nedigjennem. Alt dette var nødven
digt, for at aandskultur kunde frommes og udvikling blive mulig blandt
nationerne et nødvendigt offer har det vel været, men ikke desto
mindre et meget stort offer. Nåar jeg har forsøgt at forklare vore
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
