Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Samfunds- og familieordnning hos indianske stammer (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lovbestemmelser for indianerkvinderne, har jeg altid faaet det samme
svar. De har sagt: „Som indianerkvinde var jeg fri. Jeg eiecle mit
hjem, min person, mine hænders arbeide, og mine børn kunde aldrig
glemme mig. Jeg havde det bedre som indianerkvinde end under de
hvides lov". Og mændene har sagt til mig: „Eders love viser, hvor
lidet eders mæncl bryder sig om eders kvinder. Hustruen er intet i
sig seiv. Hun er ikke stort andet end en medhjælp for manden, saa
han kan faa eie den jord, som han har lyst paa". En dag sacl jeg i teltet
hos en gammet høvding, vidt bekjendt for sin tapperhed. han sagde til
mig: „Mine unge mænd skal lægge bort sine vaaben, de skal over
tage kvindernes arbeide; de skal pløie jorden og høste korn, for dem
ser jeg en fremtid, men mine kvincler, dem som vi skylder alt, hvad
skal der blive tilovers for dem? Jeg ser ingen udvei. Du er seiv en
kvinde, hav medlidenhod med mine kvinder, nåar alt tages fra dem".
Ikke blot mister kvinderne under vore love sin personlige uafhængighed
og sin raadighed over sin eiendom, men der kan i vort samfund øves
fornærmelser mod en kvinde, som vilde hævnes og straffes af indianer
kvindens slægtninge, saalænge hun staar under sin stammes lov, men
som hun under vore love ikke kan finde beskyttelse mod. Hvis bro
deren som før vilde forsvare sin søster mod overlast, vilde han seiv
komme under loven og lide straf.
Hvad jeg har villet fremstille er indianerkvindens retslige stilling
under deres stammes lov i sammenligning med cleres retslige stilling
under vor lov. Jeg har ikke berørt enkelte skikke, som kan gjøre
livet haardt for dem. Mange af disse skikke kan ikke naaes af loven.
De kan ikke ophæves, førencl menneskekjærlighedens evangelium faar
øvet sin indflydelse. Jeg ber jer, venner og søstre, hav medlidenhed
med indianerkvinclen. Hendes ældgamle individuelle uafhængighed er
borte. Hun er bragt under vore love, og hun føler deres haardhed
mere end vi. Vi lever ikke under lovens bogstav, men midt i kristen
heden, hvor en stadig voxende frihed hvert aar sætter sit merke paa
vore lovbøger, hvor retfærdigheden mere og mere erkjendes som lovens
grund. Men for vore indianske søstre, som skal incl i vor civilisation,
er veien fulcl af torne og tidsler. De maa miste meget, som er dem
kjært, og ele maa lide uret gjennem vore lovbestemmelser, der bringer
kvinderne ind i grusomt slaveri, overalt hvor ikke en højere kultur og
en human aand mildner dem. Jeg kræver paa mine indianske søstres
vegne eders hjælp, eders taalmodighed og eders fortsatte arbeide for
at fremskynde den dag, da landets love skal give lige ret og lige
retfærdighed til mænd og kvinder.
Miss Fletcher slutter sit foredrag saaledes :
359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
