Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - De praktiske reformer (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
371
arbeide; – eller havde de forstaaelsen af dette, saa havde de ialfald
ikke viljen til at arbeide med paa dette gebet. Naar der nu fra saa
mange kanter høres de samme krav. saa tager jeg det som et glæde-
ligt tegn paa, at nu virkelig ogsaa almenheden er begyndt at komme
saavidt, at den er færdig med problemet om sägens berettigelse og
er færdig til at tage fat paa det praktiske. N. K. F.s bestyrelse har
da ogsaa længe af ganske hjerte ønsket at kunne begynde at tage fat.
Noget er gjort: Foreningen har sit læseværelse, som efter nytaar
ogsaa vil blive holdt aabent om eftermiddagene; den har dannet
en komité til at undersøge vilkaarene for de næringsdrivende
kvinder i vort land, arbeide for sammenslutning af disse kvinder
og prøve at faa aabnet flere erhvervsgrene særlig i haandværk,
samt herigjennem jævne veien for oprettelsen af fagskoler og
praktiske undervisningsanstalter. Endelig har foreningen en temmelig
stærkt benyttet friskole i elementære fag og privatundervisning
for ubemidlede kvinder. Der vil kanske nogen her indvende, at
denne undervisning ikke er blevet til under N. K. F.s ægide; men elet
kan nu vel i grunden komme paa et ud, i hvilket navn det er gjort
factum est at de folk, som har baaret byrden af friundervisningen, har
været de samme, som ogsaa har baaret arbeidet i kvindesagsforeningen,
og cia de fanelt tiden passende, lod de ogsaa denne undervisning i
navnet gaa ind under N. K. F.
Men dette er nu alligevel ikke meget. Vi indrømmer saa gjerne,
at der er mange, mange andre ting, som tiden nu er kommet til at
faa gjort. Jeg vilde f. ex. saa gjerne have oprettet en husholdnings
skole, hvor unge piger kunde faa en grundig undervisning i alt, hvad
der kommer ind under husligt arbeide, baacle saadanne unge piger,
som kunde ønske at lære dette for senere at kunne uelføre det i sine
egne hjem, og saadanne, som vilde bruge det til at tjene sit brød som
tjenestepiger og husholdersker. Samtidig med dette kunde der ogsaa
skaffes god og billig mad til mange kvinder og mænd, som gaar her
og slieler med meget arbeide og liden løn. Naar N. K. F. skulde faa
sat igang noget sligt, saa burde det imidlertid ikke være som en vel
gjørenhedsanstalt; der burde lægges an paa, at eleverne skulde betale
ialfald noget for den undervisning, de modtog. Men for at faa dette
istand, maatte man for det første have anlægskapital, clernæst maatte
man ganske vist ogsaa have ialfald en del regelmæssig unclerstøttelse,
f. ex. saa meget som vilde trænges til husleie, lys og ved; saa kunde
man lægge det an paa, at skolepengene skulde dække bestyrerindens
og lærerinclernes løn, og at spisekvarter og delikatessehandel betalte
maden, mens indtægten af vask, lapning, stopning og desl. kunde
bruges til vedligeholdelse, lægehonorar, medicin og hvad der forresten
maatte til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
