Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Stemmeret for kvinder (af Anna Rogstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levedygtige forbedringer i vort skolevæsen, i vor ungdoms opfostring,
maa pigebørnene ogsaa tages med; tiden kræver det. Men der er
vistnok knuden. Man liar ikke raad til at give fædrelandets døtre
uddannelse i lighed med landets sønner. Hvor er kvinderne i denne
sag? Hvorfor fordrer vi ikke, hvorfor fremmer vi ikke vore stakkars
pigebørns ret? Fordi vi ingen stemme bar hverken inden kommune
eller stat i noget anliggende, saaledes heller ikke i skolesagen. Vi
som saa vel ved, hvor skoen trykker, vi som det her nærmest gjæl
der, vi staar der mcigtesløse. Der gjøres nok nogle tilløb, der lappes
og lempes lidt her og der, men skridtet fuldt ud, det tager man ikke.
— Naa, det er da ingen nød, svarer man mig, nu er jo universitetet
og tildels skolerne ogsaa aabnede for kvinder. Er statens skoler
aabnede for vore smaapiger? Ja vel at merke, naar gutterne først
er vel placerede, og der da kan blive en plads eller to tilovers, da
kan piger paa ansøgning slippe ind. En hvilkensomhelst ringe be
gavet eller doven og uskikkelig krabat af en gut kan der stænge for
det mest begavede og elskværdige pigebarn. Er sligt retfærdigt?
Universitetet er aabnet for kvinder. Sandt, men heller ikke her
er skridtet taget fuldt ud. Man hører nok af spottende bemerkninger
om de kvinder, som gaar den akademiske vei: de kan jo ikke blive
dommere, prester, professorer o. s. v. Hvorfor ikke? Fordi storthing
og regjering har ladet den skranke staa, som spærrer embedsveien for
kvinderne. — Som vi ved, har endnu ingen af vore studenter taget
sin embedseksamen. men vi haaber, mange vil gjøre det. Da kommer
det an paa, om det bestemte, direkte krav skal faa denne sidste
skranke til at falde. Sandsynligvis gjør man imidlertid da som sæd
vanlig en indrømmelse eller to. Skridtet fuldt ud tages neppe, før
kvinderne seiv faar give sin stemme med, faar være med at ordne og
bestemme om sin velfærd.
Til handelen til forretningslivet strømmer skarer af kvinder; men
her som andetsteds maa de tage tiltakke med de usleste pladse og
den elendigste betaling. Hvorfor? Fordi kvinderne ingen indflydelse
har i samfundet; man kan behandle os efter forgodtbefindende, vi
regnes ikke med blandt landets borgere, vi er de smaa hunde, som
faar takke for smulerne, — og fordi de unge piger møder op med en
mangelfuld uddannelse. Men dette er igjen samfundets skyld. Medens
saaledes kommunens og statens skoler, søndagsskolerne og aftensko
lerne, staar gutterne fra folkeskolen aabne til erhvervelse af kund
skaber for handel og haandverk, saaledes: regning, bogholderi, teg
ning fysik, kemi o. s. v., — er disse skoler lukkede for folkeskolens
piger, som saaledes bliver staaende med de kundskaber, de havde, da
do gik ud af barneskolen, saafremt de da ikke privat kan hjælpe sig
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
