Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Stemmeret for kvinder (af Anna Rogstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frem, hvilket selvfølgelig kun kan ske i cle sjeldneste tilfælder.
Til haandverk negtes kvinder omtrent al adgang.
Den liøiere uddannelse for handelslivet giver, som bekjendt,
handelsgymnasiet. Derhen søger mange kvinder Men ogsaa her
skubbes de tilside, til kurser med ringere og mindre fyldig uddan
nelse. Medens saaledes de unge herrer modtager undervisning inden
anstalten i to aar, har damerne kun etaarige kurser og disse til og
med ogsaa med færre timer daglig. De skal i denne uforholds
mæssig korte tid indpuge det allernødvendigste. At gjøre ogsaa kvin
derne til dygtige, fuldt udrustede forretningsfolk, synes ikke at være
magtpaaliggende. En fællesanstalt til uddannelse af handelsfolk,
mænd og kvinder, har styrelsen visselig vanskelig for at tænke sig.
Men med dette fundament, med denne lavere, ringere uddannelse, m.
tilln, bliver kvinderne saa ganske naturlig en godtkjøbsvare. Princi
palerne har følgelig det bedste paaskud af verden til at negte at give
dem en løn i lighed med deres saameget bedre uddannede mandlige
kolleger.
Der var megen tale og meget skriveri her paa forsommeren om,
at arbeidere og haandverkere skarevis burde sendes til Kjøbenhavn
for at nyttiggjøre sig udstillingen der. En repræsentant fremholdt i
storthinget, husker jeg, at stipendierne til arbeidere og haandverkere
ogsaa burde uddeles til kvinder. Men var det andre end mænd, som
fik reise? — Og saadan gaar det altid, m. tilli.; dette ene tilfælde er
saa betegnende for det hele. Man husker paa os saadan i forbigaa
ende; men naar det kommer til stykket, naar der skal gjøres noget,
glemmer man os. Vi er ikke tilstede og kan ikke seiv varetage vort
tarv. Man vil maaske sige, det var en liden sag, denne med disse
stipendier. Men det var det slet ikke. Vore arbeidersker trænger
sandelig at komme ud og se noget, lære noget. Og udstillingen havde
netop noget for dem, det var jo netop kvindernes branche, industrien,
som var saavel repræsenteret dernede. Og hvilken opmuntring vilde
ikke en saadan reise været for vore industridrivende kvinder, disse i
de smaa stuer og butiker, hvox de broderer, strikker, hækler og syr
dag ud og dag ind. De smaa, trange forhold herhjemme skal sandelig
ikke opmuntre og fremme deres møisommeiige arbeide. Og vore ar
beidersker ved fabrikerne, kunde visselig fuldt saa vel, ja mere end
de mandlige arbeidere behøve at komme ud og se, hvad deres kam
merater andetsteds kan gjøre. Det vilde give dem arbeidslyst, vække
deres selvstændighedsfølelse og saaledes bidrage til at give dem et
sundere syn paa livet. Vi hører saa ofte, folk taler om letsindigheden
og stygheden blandt vore fabrikpiger. Ja, der er letsindighed og
styghed blandt dem desværre, men det har ogsaa sine grunde, sine
dybe rødder, hvilket vi dog her ikke kan gaa nærmere ind paa. En
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
