Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Til hr. pastor Blom (af Anna Rogstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
terlig at ville gjøre gjældende ligeoverfor en mand, at dette er rette
snoren, maalet for hans bestræbelser her paa jorden, ligesom vi
ogsaa ved, at kvinden her maa dele mandens straf. De er begge
„mennesket“, der skal arbeide i sit „ansigts sved“, indtil de „bliver til
jord igjen“. Men det ikke med straffen, forbandelsen til maal, men
vor bestemmelse efter „Guds store skabertanker11 : saligheden, den
evige lykke. Det har han lært os, som er „veien, livet og sandhedenI’.
Hvor naturlig er derfor den kvindebevægelse, som ogsaa ytrer sig paa
Kristi tider. Se, hvor disse, som er vante til at faa straffedommen
holdt op for sig som rettesnor og speil, se, hvor de flokker sig om
ham og det baade jødekvinder og hedningekvinder!
Har Kristus forbudt kvinde-forkyndelsen? — Her faar jeg da
endelig Deres klare „nei“; men saa kommer rigtignok theologen bag
efter: „ligesaalidt, som han har paabudt den“. Og det skulde op
veie, at han ikke har forbudt den! At han ikke udtrykkelig har
paabudt kvinde-forkyndelsen, er vel netop, fordi den er saa selvfølgelig
og naturlig, at den intet paabud kræver. Og skulde det være saa,
at „Gud vil det ikke11, at det er synd altsaa, at kvinder forkynder
Guds ord, hvor kunde saa han glemme at forbyde kvinderne at for
kynde? Hvad gjør De her Kristus til? — Og se nu hen til disse
kvinder paa hin tid, som forkyndte, se f. eks. den samaritanske kvinde
(Joh. 4, 28): „Da lod kvinden sit vandspand staa og gik til staden
og sagde til menneskene11 (vel en „blandet1£ forsamling?) — — —
Og v. 39: „Men mange af samaritanerne af den samme stad troede
paa ham for kvindens tales skyld“ —— —. Saa har vi profetinden
Anna. Luk. 2, 36: „Og der var en profetinde Anna 11 , —— —
V. 38: „Og hun traadte til (i templet) i den samme stund og ilige
mciade (ligesom netop den gamle Simeon havde forkyndt og pro
feteret) prisede Herren og talede om ham til alle, som forventede
forløsning i Jerusalem (vel atter en „blandet“ forsamling?) 11 .
Blandt de tolv apostle, blandt discipelskaren var ingen kvinde,
anfører De. Skik og brug’ forbød vel da som nu, at mænd og kvin
der færdedes sammen ved dag og nat, eller der kunde være andre
forhold, som vi ikke kjender, der var grunden. I Guds ord tinder vi
ingen besked herom. Mon ikke derfor, dette hører til de unyttige og
ørkesløse ting, man giver sig til at spekulere over? Nu i vor tid
forundres vist ligesaalidt De som jeg, naar vi hører, at en kvinde
reiser omkring og forkynder Guds ord.
Endelig vil jeg pege paa den kvinde, som sendt af Jesus seiv,
fik bringe verden det største budskab, som nogensinde er gaaet over
menneskelæber, den forkyndelsernes forkyndelse: Han er opstanden!
Ikke en Peter, ikke en Johannes, som dog ogsaa var tilstede ved
graven, ingen af apostlerne eller discipelskaren fik den ære. Hvor
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
