Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - »Underdaninghed« (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Underd a n i g h e d
I Luthersk Kirketidencle no. 1 d. a. findes en forklaring af
stedet hos Matthæus 10, 10: „I skulle ikke have taske til at reise
med, ei heller sko, ei heller stav; thi en arbeider er sin løn værd“.
Den er af en engelsk missionær Thomson og lyder saa:
„Disciplenes hele udstyr for reisen viser, at de var jevne fiskere,
bønder eller byrder. De skulde ikke have guld eller sølv eller kobber
i deres beiter (punge) v. 9. De skulde end ikke have den sædvanlige
lædertaske med sig, den, som alle hyrder og alle landmænd deri
landet endnu altid fører med sig hængende over skuldrene, og hvori
de putter sin nistemad, naar de reiser hjemmefra, lidt brød, nogle
oliven, og kanske lidt ost. Disse første missionærer skulde gaa til
sine brødre i de nærliggende landsbyer, og de vilde allerbedst vinde
deres tillid og kjærlighed ved helt og ganske at betro sig til deres
gjæstfrihed. Det stemte ogsaa bedst med landets jevne sæder. Den
dag idag reiser bønderne i Palæstina ud paa lige saa lange ture
uden en skilling i lommen. De bebyrder sig heller ikke med to
kjortler. De er vante til at sove i de klæder, som de gaar i om
dagen, og i et klima som det, de har der, har de ingen nød deraf.
De bærer et slags grove sko, der svarer til de gamles sandaler, men
tager aldrig to par med sig. Stav har de alle, men de nøies med én.
Blir de sultne sidder de ved brønden eller bækken og spiser, blir de
trætte eller søvnige, slaar de sin løse „aba“ eller „kjortel“ om sig
og lægger sig paa marken til at sove. Ved aftenstid søger de ly
under en klippehelle, i en huie eller under et skyggefuldt træ, tænder
en ild op af tornebuske, spiser og søvner vel fornøiet ind. Luften er
saa mild“.
Ordene hos Luk. 10, 4: „Hilser ingen paa veien“, og Luk. 10,
7: „I skulle ikke gaa fra hus til hus“ forklares ligeledes i overens
stemmelse med landets skik og sæder og øvrige forhold, saavelsom
med disciplenes særegne opgave. Tilsidst menen L. K. at om ogsaa
aanden i disse forskrifter maa gjælde overalt, kan de dog ikke gives
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
