Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - »Underdaninghed« (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
unødig svævt, — vi maa kunne ta sagen praktisk og spørge: er sam
fundet, er mændene seiv tjent med denne underdanighed ? Og naar
vi skal se rigtig efter, mon der er plads for den? Enkerne blir ikke
mere forsørget af menigheden, jomfruerne ikke bortgiftet eftersom
faderen sætter sig det for i sit hjerte. De unge piger foresætter sig
seiv i sit eget hjerte, hvad de vil, og enkekassen som anden fattig
hjælp er et upersonligt væsen, som ingen underdanighed kræver.
Rigtignok er der mænd, som gjerne vil snakkes efter munden, men
der er ogsaa dem, som ærgrer sig over slig underdanig jatten med.
Der er ogsaa kvinder, som foretrækker i al underdanighed at la sig
svøbe i silke og fløil, men der er mange flere, hvis liv er saaledes
stillet, saa det falder i det latterlige at paalægge dem en underda
nighed, som de ikke ved, hvor de skal hen med. Der er ikke brug
for den ting undtagen som form i en henvendelse til kongen og er
ens for alle.
Men aanden i apostlernes forskrifter, siger L. K. maa gjælde
overalt. Ganske vist, for den bøier vi os ubetinget. Men aandens
frugter kjender vi, blandt dem regnes ikke underdanighed i forhold
til mennesker. Og gudsforholdet maa dog vel endelig være det samme
for alle.
En ting var især paafaldende ved det sidste stiftsmødes forhand
linger om kvindens stilling. Det var, hvor lidet man havde tænkt
over emnet og hvor lidet det tænkte stod i forbindelse med livet og
virkeligheden. Det var vist godt, om theologerne vilde granske spørs
maalet som et for dem ganske nyt og for kirken (uden anførselstegn)
vigtigt anliggende. Om det ord, vi her har anket over, ikke blev
lagt særlig vegt paa, — og det lader som om man kvier sig for
det — den sløvende virkning paa sindene var tilstede.
Kvinderne staar sørgeligt tilbage, men lidt af fremskridtets
frugter er dog ogsaa faldt af for dem.
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
