Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - »Lad ikke Vorherres fugl dø!« (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HTLÆNDE.
—M f*—
TIDSSKRIFT, UDG. AF NORSK KYINDESAGSFORENING.
3. aarg. Kristiania, 15de februar 1889.
„Lad ikke Vorherres fugl dø!“
No. 4.
Det er en gammel leg; med de ord blev en brændende stikke
sendt fra haand til haand, saa fort som muligt, før den slukked
ingen vilde være den, som lod fuglen dø! Fuglen er de gamle minder,
sangfuglen, som levende og lysende skulde gaa fra slægt til slægt og
aldrig dø. Tænk dig saa langt tilbage, som da du var mellem
4 og 8 aar gammel, og kanske der dukker op i din erindring
noget som det, jeg her vil minde dig om. Du sad om vin
terkvælden paa din moders fang og blunkede med øinene ind i lys
ningen fra ovnshulllet, hodet lænet mod hendes bryst, saa det vug
gedes, naar hun talte, sang eller 10, og stemmen kom som ud fra en
tamburin vibrerende ind i dit øre. Derinde i mørket under ovnen
maatte det foregaa det sørgelige, mor sang med en lidt høitidelig
tone :
Katta ligger under ommen sjuk, har saa vondt uti aua,
og jeg tror visselig, at hu’ snarli’n maa daua.
Og vi ska’ sende bu’ etter snekern den rike,
og han ska’ komma og gjøre kista te like.
Og vi ska’ sende bu’ etter han Ola,
og lian ska’ komma og bære like te’ jola.
Og vi ska’ sende bu’ etter hu’ Inger,
og hu’ ska’ komma me’ brændevin og klinger.
Og vi ska’ sende bu’ etter hu’ Mari paa tørje.
og hu’ ska’ komma og hjælpe frua aa sørje.
Og som noget fremmed, langt borte fra, med ufattelige modsæt
ninger hørte du:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
