Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - »Lad ikke Vorherres fugl dø!« (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad gjør da din unge brud, du Daniel svend?
Spinder silke, væver guld; aa, jaja mæn!
Hvad gjør du da seiv, du Daniel svend?
Hogger ved og kjører møk; aa, jaja mæn!
Hvad spiser da din unge brud, du Daniel svend V
Æggemat paa sølverfat; aa, jaja mæn!
Hvad spiser du da seiv, du Daniel svend?
Muggen stump og silderump; aa, jaja mæn!
Hvor sover da din unge brud, du Daniel svend?
I silkeseng med guldomhæng; aa, jaja mæn!
Hvor sover du da seiv, du Daniel Svend?
I min fa’ers kjørabaas; aa, jaja mæn!
Saa lød det kraftigt, næsten vildt, og gav det første glimt af
sans for og anelse om et andet sprog end det, vi daglig hørte:
Tvi vøri dig dotter mi!
gutan vil inkje sjaa dig;
hædde du vøri lidt følkjeli,
og inkje vøri som fjaane!
Hauken rive dig, dotter min!
hauken rive dig smaa som gryn,
hauken rive dig mer hel’ i sju,
hauken rive dig midt itul
i
Og medens du sad og var ræd for den slemme mor og med en
uklar fornemmelse af det underlige i den omvendte klimax, hvorledes
nu det kunde gaa til, kom det slængende overgivent:
Hallingen, hallingen, oplandsguten,
kjærringa ri’er paa vaskerkluten,
i søpleroa, i grisetroa,
paa laaven!
Naar det saa led længer paa kvelden, kom de altid ubudne, al
drig velkomne gjæster, de tre følgesvende, Ole Lukøie, Jon Blund og
Lars Lægos, og du hørte ligesom dæmpet og fjernt:
Va e gammal kjærring,
som inga baan hadde,
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
