Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af lægestanden, at den er ny og uprøvet, uden støtte i erfaring og hævd
vundne former, og endelig, at vor lovgivning ikke er afpasset efter den?
saa synes det nok, at systemet har vist evne til i livert fald at kunne
udrette noget, og at det derfor giver haab om i fremtiden under maaske
gunstigere forhold at kunne udrette mere“.
Fortiden da N. K. F.s arbeidskomité arbeider saa tungt med at faa
kvinder uddannet til haandværkere i vor by, kan det maaske være af
interesse at læse nedenstaaende artikel fra „Nordisk Folkeblad‘1, Chicago.
Kvinden og haandværkbt. Vi saa förleden i et af de fagblade,
som forskjellige trades-unions udgiver her i Amerika, en længere artikel,
hvori forfatteren søgte at paavise, at den hele bevægelse for at aabne
kvinden adgang til de beskjæftigelser og haandværk, som ellers er for
beholdt manden, er unaturlig og stridende mod kvindens virkelige til
bøieligheder, saavelsom mod hendes fysiske konstitution.
Dette er en gammel paastand, som af kompetente læger og kvinder
forlængst er blevet gjendrevet. Det er langt snarere rimeligt, at en op
dragelse, som var saa lig mandens som muligt, vilde styrke den unge
pige, og gjøre hende mindre modtagelig for de sygdomme, hun nu næsten
altid kommer til at lide af, naar hendes giftermaal og den paafølgende
passen af børnene og deltagelse i husgjerningen skaffer hende et arbeide,
der er langt haardere og langt mere anstrængende end de fleste haand
værk. Men afset fra dette findes der et bevis for vor paastand, som vi
ikke hidtil har set tilbørligt fremhævet, og det er det historiske bevis.
Kvinden har nemlig tidligere været omtrent ligeberettiget med manden i
de forskjellige haandværksfag, og i de tider var der ingen klage over, at
det var imod hendes natur, ligesom hun i det hele var langt sundere og
kraftigere end nu til dags. Efterfølgende lille oversigt vil forhaabentlig
godtgjøre dette.
I begyndelsen af middelalderen, før kaandværket havde udviklet sig
som en forbindelse af fri arbeidere, var det arbeide, som senere blev
haandværk, for største delen anvist kvinderne. Spinderi, væveri, uld
kjæmning, dugmageri, skræddersyning, farvning, brygning, bagning, kort
sagt alt, som kunde udrettes ved kvindelig arbeidskraft, blev ogsaa læsset
paa dem. I ,.jomfruburene“ og kvindeværkstederne forfærdigedes det
allermeste af, hvad datiden brugte, og beviserne derfor findes i ethvert af
trubadurernes, minnesangernes eller skjaldenes digte.
Men ogsaa efter at haandarbeidet var gaaet over fra livegne til frie,
og disse havde sluttet sig sammen i haandværk, kan vi overalt paavise
kvinden som mandens ligeberettigede. Vi skal her endog slet ikke tale
om de særegne rettigheder, der tilkom mestrenes enker, døtre eller svi-
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
