Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Til redaktionen af Nylænde (af K. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vort maal. Det var ingen sag, om et pennestrøg af f. ex. Nylændes re
daktør kunde stryge dem, men saa fort gaar det ikke. Vi faar be
gynde at skille ud, livad vi kjæmper mod og livad vi kjæmper for
og være saavidt sindige, at vi skjelner vor ven fra vor fiende.
K. IB
Nei, da var det ingen sag, livis hvert pennestrøg af Nylændes
redaktør kunde stryge en feil hos kvinderne, for da vilde vist nu snart
kvinderne være feilfrie, vi har nemlig i aarenes løb ofret adskillige
pennestrøg paa kvindernes feil At „den tusenfoldige skare“ af
kvinder ikke er vakt, og at heller ikke de, som er vakte, er dygtige
og kundskabsrige nok, det liar vist ogsaa været forkyndt en gang
imellem i vort blad. Det skader ja imidlertid ikke, at K. B. igjen
fremholder disse sandheder, jo mere vi kvinder kan overtage kritiken
over os selv desto bedre.
Men til sandhederne hører den ikke den paastand, at de, som
liar ledet kvindernes sag herhjemme, har gaaet pruttende tilværks
og det skal vel være meningen med endel af ovenstaaende livor
kravet paa kvindernes vegne er blevet stillet, er det trods adskillige
venners advarsler blevet stillet til hel menneskeret, det er den fulde
ligestillethed med mændene vi bestandig har krævet, og mod det
maal er det vi stræber hen.
Fremdeles bevæger K. B. sig i paastande i slemme paastande,
naar hun insinuerer, at i dette tilfælde er det ~for offentlighedens
skyld“ udtalelserne mod stiftsmødet er blevet, som de er blevet.
Frygt og feighed altsaa beskyldes alle de kvinder for, som har talt mod
stiftsmødet, bare fordi de ikke har ført striden mod teologerne paa
den maade, som Bjørnstjerne Bjørnson finder at være den ene rette.
At det er de kvinder, som i bibelen ser Guds aabenbarede
ord og de, som i kirken ser Guds indstiftelse, livem det er mest
magtpaaliggende at gjendrive teologerne, naar de stænger forkyn
delsen i menigheden for kvinderne, er rimeligt nok, men disse
finder vel kilden til mandsherredømmet i andre trakter end Bjørnson
finder den. De kvinder, som ikke staar i noget forhold til religionen,
har vist udelukkende betragtet stiftsmødet som en morsom og for vor
sag heldig forestilling, som de ikke vil gribe ind i.
De kristelige kjættere eller religiøse fritænkere endelig blandt
kvinderne, som gjerne vil bibringe andre livad de erkjender som en
liøiere ’religiøs opfatning, kan vel ogsaa ønske at komme med ind-
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
