Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Til Bjørnstjerne Bjørnson (af Olaug Løken) - »Gnaverne« og »Dagbladet« (af hm.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slog og fægted uden at bry os om, enten vor modstander kunde naaes
af os eller ikke. „IIør her,“ sa man da til os, „naar man disputerer,
er det første man har at gjøre at sørge for, at man staur paa samme
jordbund som sin modstander; ellers blir det altsammen bare resultat
løst mundhuggeri og almindeligt kjærringtul.“
Naar vi nu efter stiftsmødet bar stillet os lige ved præsternes
side, brugt deres egne vaaben og slaat dem med disse, saa de ikke
har bavt andet end meningsløse vendinger at gribe til, da maa vi tinde
det urimeligt, at ogsaa dette bar været paa „ægte kvinnevis“ og for
tjener foragt.
Kjære Bjørnstjerne Bjørnson! Vi har saa mangen stor tanke at
takke Dem for, — saa mangt et vældigt skud i breschen og saa
mangen uvurderlig hjælp for vor sag, — og De ved, hvor vi ærer og
elsker Dem for alt dette. Men, at vi denne gang bare har søgt „prut
ningsmon11 og „en liten tarvelig smule afslag" — (vi som desuden
bestandig blir beskyldt for at gaa til yderlighederne) — nei, det gir
vi Dem ikke ret i.
Olaug Løken.
„Gnaverne“ og „Dagbladet“
tages i forsvar af „Dagbladets“ redaktion, som for anledningen har
fundet det bekvemt at optræde i et harlekinkostyme, hvori den redak
tionelle forfatter gjør sine lystige pirouetter med mere god vilje, end
naturlig smidighed og gratie*).
*) „Dagbladetsu svar hidsættes her:
„Historien om en mus“. Enhver stor sag har sine Zeloter. At disse
er af betydning for dens fremgang, erkj endes af alle. Paa den anden
side kan det heller ikke nægtes, at de undertiden kan kaste et stænk af
latterlighed over sig seiv og sin sag ved sine overdrivelser og sit bede
mandsalvor, der ikke forstaar spøg.
Et forøvrigt maalvenligt blad havde saaledes for endel aar tilbage til
ladt sig en liden spøg med endel lavede udtryk paa kulturbegreber, der
fandtes hos en landsmaalsforfatter. Strax blev nogle af maalsagens Ze
loter saa forbitrede, at de sa samme blad op.
Ogsaa kvindesagen har sine yderliggaaende ivrere, som ikke taaler, at
man kommer dem nær med en spøg.
En satirisk forfatter i Nylænde, der skriver under det ironien beteg
nede mærke hm} har havt aabent øie for komiken i den sort alvor hos
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
