Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Mathilde Fibiger (af Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fadder til den. Han sir, at han aldeles ikke efter åvwvodning har paa
tat sig at udgi denne bog, men det er tværtimod efter eget ønske.
Han føler sig lykkelig ved at være den, i hvis lod det er falden at ind
føre i læseverdenen disse blade, som han kalder „en skjøn sjæls be
it]endelser. “
Han fremhæver hendes ungdom, ikke for at forlange overbæren
hed, men for at gjøre opmerksom paa den ualminderlige modenhed,
det herredømme over sproget, som man maaske kunde vente at finde
hos den celdre, mer erfarne kvinde, men ikke hos den tyveaarige pige.
„Disse breve,“ sir han, „beskjæftiger sig med dybe idéer og vigtige
spørsmaal, men læseren rnaa derfor ikke vente at indføres paa en glim
rende skueplads for brogede begivenheder. Klaras omgivelser er for
størstedelen almindelige mennesker. Mellem disse og deres interesser
spirer hendes aand som en passionsblomst, en kaalhave. 11
I den korrespondence, der udspandt sig mellem Mathilde Fibiger
og I. L. Heiberg, protesterede hun imidlertid beskedent mod denne
sammenligning. Hun forsikrede tvertimod, „at grønkaal var hendes
livrét.1’ Selve begivenhederne i denne bog skal jeg kun kortelig
berøre :
Hun kommer som lærerinde ud paa landet til forpagter Bechs.
Herfra er det da hun skriver brevene til sin veninde i Kjøbenhavn.
Kjed af det taagede, sværmeriske drømmeliv, væltkes hun ved
krigsbegivenhederne i 48 til bevidsthed om, at hun er menneske med
ansvar; at der kræves noget af hende, skjønt hun er kvinde. Hun vil
leve for idéen, for det store, det skjønne; men hun vi] ogsaa uddanne
„ disse yndige børn, som hun har faaet at undervise, til gode menne
sker“. Hun lærer den unge grev Aksel at kjende. De lærer hurtig
at holde af hinanden. Hun har imidlertid en tid iforveien læst Schil
lers „Jungfer v. Orleans11 og er bleven greben af jomfru Marias ord,
da hun aabenbarer sig for Jeanne d’Arc og gir hende det hverv at
redde Frankrige:
„Eine reine jungfer vermag jedivedes Jierrliche auf erden, wenn
sie der irdischen liebe ividerstehf’. Hun har været til alters, hvor hun
gir Gud sin hele sjæl i det løfte, at kjempe til sin død for sandhed
og oplysning, for menneskers lyksalighed og Guds ære.
Hun lover, „at intet hensyn til jordisk lykke skal nogensinde
dra hendes sjæl bort fra den evighed, hun indvier sig til11 . Da hun
nu kort efter faar brev fra grev Aksel, hvori han tilstaar hende sin
kjærlighed, blir hun beruset af denne lykke. Brevet var sendt inde i
en bog, og hun besluttede at spaa sin skjæbne af de blade, brevet
har ligget imellem. Hun træffer paa de nys citerede ord af Schiller:
„Eine reine jungfer vermag jedwedes herrliche auf erden, wenn sie der
irdischen liebe ividersteht11 . Hun mindes sit løfte til Gud, skriver
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
