Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Mathilde Fibiger (af Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aksel til, at hun ei tør, ei kan ægte ham, da et tidligere løfte hinder
hende. Hun falder ien heftig feber. Aksel gaar som frivillig i kri
gen, efter at det er kommet til en forklaring imellem dem. Efter
krigens slutning indgaar de et platonisk ægteskab. Eor menneskene
er de hustru og mand, for Gud søster og bror.
Vi smiler til denne romantik og finder den overspændt nu i vor
nøgterne, materielle tid. Men vi maa huske, at Klara Rafael er et
barn af sin tid, der var fuld af de uklare drømme om folkelig frilred,
idealernes virkeliggjørelse; af en higen efter noget, man vidste seiv
ikke hvad. Det er heller ikke bogens æsthetiske værd, jeg vil opholde
mig ved. Det er de dristige tanker om kvinden, hun vovede at frem
sætte. Tanker, der vistnok ofte havde været tænkte, men som man
ikke var dristig nok til at sætte paa papiret: om fordringen paa srtv
udvilding, selvtcenlming for kvinden; retten til at være menneske, ogsaa
for hende. Disse tanker slog jo ned som gnister i en krudtmølle:
eksplosionen paafulgte, og vi sporer dens følger i den kvindebevægelse,
vi i de siste tyve aar har seet, hvis udslag var oprettelsen af dansk
kvindesamfund, kvindelig læseforening, fagskoler af forskjellige slags
o. s. v.
Den der saa hurtig satte fart i kvindebevægelsen i Danmark, var
Klara Rafart eller Mathilcle Fibiger — de to er identiske — er den første
kvinde i Danmark, der løftede vor fane. Og hun blev den tro til sin
død. For nærmere at lære hendes tanker i denne bog at kjende, maa
vi i korthed se lidt paa Klaras liv, før hun blir lærerinde, saaledes
som hun i brevene skildrer det.
Hun har tilbragt sit liv til efter konfirmationstiden hos sin tante,
der ikke kan gaa ind paa den unge, livlige piges sværmeri for „de
danske helte, om hvem hun kan alle digte udenad.“ Tanten kjeder
hende med sin idelige tale om sin salig mand og de henfarne dage.
Hun elsker fugle i bur og skjødehunde. Klara elsker fugle i luften
og hunde ude i det frie. — Hun gaar til konfirmation, men undervis
ningen gjør intet indtryk paa hende. Hvad presten sir, kan hun ofte
finde æsthetisk skjønt, men egentlig har hun ingen religion. Hun vilde
helst slippe at gaa op til alteret og aflægge bekjendelsen, hvis det ei
vakte saadan opsigt i kirken og vilde bringe tanten til fortvilelse, hvis
hun vægrede sig ved at si dette „lille ja.“ Men saa bryder krigen ud
48, og med fædrelandskjærligheden kommer troen paa Gud, følelsen af
hendes menneskeværd og ansvaret. „Hun vil ud i den vide verden,
gjøre nytte og blive et förnuftigt menneske." Og da veninden, til
hvem hendes breve er stilede, bebreider hende, at hun forlader sin
gamle tante, som liolder af hende udbryder hun: „Bliv mig fra livet
med din holden af! Vanliellig ikke kjærligheden ved at forveksle den
med vane."
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
