Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Mathilde Fibiger (af Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa blir hun da som før sagt lærerinde; men de store forestil
linger liun fra først af gjør sig om sin lærergjerning, svinder snart ind
til en tør terpen lekser og gnavne formaninger. Men høitflyvende sager
optager bende: Literatur, politik, nationalitet — løsenet i 48 —. Og
med ungdommeligt overmod ser bun ned paa disse provinsfolk, som
ei kan tale med om de ting. Forpagteren er kjedsommelig, hans kone
en kvindelig udgave af Holbergs „stundesløse“, den unge Fries ser ud
som noget paa et kontor, o. s. v. Hun kan ei forstaa, at hverdags
menneskene bar anden rolle at spille, end den, fyldingen i et kanava
broderi udfører: fremhæve figurerne.
Hun er kommet til at holde af Camilla Fries, men skuffes snart:
Klara elsker alle soldater som brødre. Camilla interesserer sig kun
for krigen, fordi der er nogle officerer med, som bun sværmer for.
Klara hader alt dette forlibte væsen. — Da bun med skibsleilighed
har faaet sit bogskab, sine billeder o. s. v. fra Kjøbenbavn, indretter
bun sig koselig i sit værelse, draperer væggen med Danebrog og ud
biyder tilfreds, da nu ogsaa hendes kjære danske belte og et billede
af Maria himmelfart pryder væggene: „Nu kan jeg tilgi, at vinduet
vender udtil kjøkkenhaven, og at kjæret derudenfor ikke er en blin
kende sø, „de danskes vei til ros og inagt“.
Hun blir naturligvis kaldt aparte af disse dagligdagse mennesker,
som hun omgaaes, og da bun ogsaa støder den orthodokse prest ved
at kalde barnedaaben en besynderlig ceremoni og ved at kalde Kristus
„et glimt af Guds væsen, en straale af sandhedens sol, der er Gud,
men ikke hans søn“ , ser vi bende ogsaa optræde som fritænker efter
fattig leilighed, og faar dem alle imod sig.
Saa trækker bun sig i sin fritid tilbage til sine bøger, der gir
hende en straalende idé om en skjønbedens verden, hvorhen „bendes
tanker biger som smaa fugle efter at følge deres brødres flugt mod
lys og liv“.
Hun fordyber sig i historiens helte og misunder dem deres rige
liv. Vi tænker paa Märchens udbrud i Göthes „Egmont“: „0 gliick
sonder gleichen ein mannesbild zu sein!‘ naar bun sir: „For første
gang i mit liv føler jeg sorg over, at jeg ingen mand er’‘. Hun sir
videre: „Hvor fattigt og indholdsløst er ikke vort liv mod deres! Er
det med rette, at den halve del af menneskeheden er udelukket fra
al aandelig beskjæftigelse? Eller har virkelig Vorherre skabt os af
et ringere stof end mændene, saa vi maa la os nøie med automat
mæssig at udføre det trivielle arbeide, der er os anvist i livet? Har
vor aand da ikke kraft, og vort hjerte ikke begeistring? 0 jo! Men
det egentlige liv i os er ikke kommet til bevidsthed, vor aand er fan
gen, og fordommen staar vagt ved dens fængsel. Jeg tror det er Poul
Møller, som ensteds sir: „At fruentimmer mest lar sig beherske af
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
