Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Mathilde Fibiger (af Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vover sig ind paa den fri tænkning, optar en diskussion angaaende
hendes anskuelser om daaben og treenighedslæren.
Der er ogsaa: „Fire breve om Kl. R. til en ung pige fra hendes
søster. “Forfatterinden af disse er den, som talentfuld forfatterinde
og energisk kjæmper for kvindesagen saa bekjendte Pouline Worm,
hun, der optog den fanebærerstilling, som Math. Fibiger ei opgav, før
hun svækket paa legemet ved anstrengende arbeide og smaa kaar, døde.
Frøken Fibiger havde en tid efter at „brevene“ udkom, været
dagens løvinde i Kjøbenhavns æsthetiske kred.se, livor J. L. Heiberg
førte an. Men da hun nu blir angrebet fra alle kanter af smæde
skrifter, ja af menneskers hctan, da ser vi iklce denne samme Heiberg
træde i skranken for hende, som han i saa varme ordelag havde priset.
Han forholdt sig ganske passiv. Hun kunde intet faa at bestille.
Ingen vilde betro hende sine børn. Saa reiste hun over til Jylland,
livor hun boede i en liden bondestue paa heden og levede en tid af
at brodere huer for bondekonerne; fortjenesten var ikke stor. Der
var de dage, livor brød og melk var hendes middag. Mangel paa
sund næring og fugtigheden i hendes lille stue, i forbindelse med
sjælelige lidelser, foraarsaget ved de mange angreb, kastede hende
paa sygeleiet i en heftig tyfus.
Hun boede saa en tid i Kjøbenhavn, livor hun havde sin be
skedne bolig i Nyboder, og levede af at oversætte (Auerbach og Hoff
mann bl. a.) og ved selvstændig forfattervirksomlied. — Samme aar
som „brevene“, udkom „et besøg hvori hun nærmere begrunder sine
meninger.
I tidsskriftet „Før hemmet !i og i „For idé og virkelighed“ har
hun skrevet en del digte og skitser. Hendes sidste større, men ogsaa
mindst heldige arbeide var en roman, „Minona“, der udkom i 1864.
Noget senere er det, hun blir ansat ved telegrafen, først i Helsingør,
dernæst i Nysted og endelig i Aarlius, livor hun døde i juni 1872.
Hvis det var skjønt at se Klara Bafacls høitflyvende higen mod
idealet, hendes kamp for ideen, hendes begeistring for fædreland, fri
hed og nationalitet, saa var det dog endnu skjønnere, at se det jevne
rolige mod, med hvilket Math. Fibiger tog fat paa den mer prosaiske
virksomhed, sy for penge, og det mekaniske arbeide i telegrafens tje
neste. Det er velgjørende efterpaa al den sværmeriske romantik at
læse i et af hendes senere breve:
„Naar man som jeg, arbeider sammen med mænd under ganske
jevne forholde, staar uden den beskyttelse, som skilc og vedtegt yder
„damen“, staar overfor dem, som menneske overfor menneske, da lærer
man meget. Og efter min efaring er kvindelighed — slet og ret svag
hed. Hvor tidt har jeg ikke tænkt paa fabelen om lerkrukJcen og jern
gryden, der svømmer sammen over lloden! Lerkrukken føler alle
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
