Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Til redaktøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til
IR, ©cL a Zkz Ejøzc © xi__
Det er ikke for at førtælle Dem noget nyt og usædvanligt, jeg
skriver til Dem, vægten og betydningen ligger netop i det almindelige,
dagligdagse, i den grad at det, som jeg vil fremstille for Dem, er
regelen for en hel klasse menneskers liv, her i vor gndfrygtige, kon
servative hovedstad. En familie, mand og hustru, fire børn fra 12 til
2 aar hjemme, et paa landet, to er døde, det ottende ventes. Han
er skomager; naar han sidder hjemme, kan han tjene, saadan tilfæl
digvis, 40 øre om dagen, da kjøber hun et brød for 20 øre, kaffe for
10, kul for 10. Den dag sulter og fryser de ikke rent ud. Men han vil
ikke sidde hjemme, liolder han ud en uge, saa rangler han i tre; paa
et værksted hos en mester stanser han lidt længer, men rangler ogsaa
desto mer bagefter. Ved udarbeide tjener hun til husleie, som maa
betales forud og inddrives for det meste personlig af en dame, som
eier flere slige elendighedens boliger. Tænk Dem nu et billede: Konen
har faat sin tungt tjente maanedsløn, den er gaat lige til vertinden,
som har truet med at kaste hende og børnene paa gaden, manden
har været borte fra morgenen af, de to ældste børn har maattet under
moderens fraværelse vexelvis passe de to mindste, for ikke at for
sømme skole eller asyl — de er opvakte, lærelystne børn —; nu kom
mer hun tomhændet hjem, der er ikke ild i ovnen, ikke brød i huset,
sultne, frysende, i graad gaar de alle tilsengs, søvnen er det eneste gode,
som er levnet dem. Men ogsaa den kan han, ægtefællen, faderen, for
sørgeren, røve dem. Midt paa natten vækkes de af brøl, slag og mis
handling. Hvorfor gaar hun ikke efter politiet, konstabelen? Fordi
en saadan funktionær ikke altid er ved haanden, hvor han trænges, og
fordi en arbeidende, frugtsommelig, mishandlet, suiten kvindes kræfter
har en grænse, hun aarker neppe røre sig, og fordi hun ikke tør for
lade de forskræmte, skrigende børn. Hun lar udyret rase ud, tilsidst
faar hun nogle timers hvile, til det tunge dagarbeide begynder igjen.
Ingen maa tro det nytter for hende at gaa til præst eller fattig
forstander. Hun har det værre, end en dømt galeislave, men familien
er arbeidsdygtig, og — ægteskabet er helligt!
93
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
