Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste April - Underdanighedslæren (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
no. 17, 1888) et tidsskrift, som vistnok ansees for at represen
tere ganske anderledes fri og humane synsmaader end Lutli. U., hvori
hævdes, at yielsesritualet ikke gjennemgribende bør forandres, at ordene
baade fra det nye og gamle testamente maa staa og at: „Manden
vedbliver, sacdænge ægteskabet varer, naturlig at være sin hustrus hoved
og herre, uanseet om han forspilder sin moralske ret til at være det.
Bet ligger i ægteslmbets natur. Bet er mandens medfødte ret i ægte
skabet Vi ser dette f. eks. af apostelen Peters Iste brev o. s. v.“
Dette kommer efter alle de tilsyneladende indrømmelser og alle
do vakre høflige ord i første del af artikelen saa sans frase, som man
kan ønske sig det. Dette er hvad dannede og efter den almindelige
opfatning frisindede kirkelige autoriteter mener i vore dage. De ord
i ritualet, de skal staa der. Kvinderne skal fremdeles være sine
egne mænd underdanige, og forbandelsen: „Din attraa skal være til
din mand, og han skal herske over dig,“ gives fremdeles religiøs hævd.
„Det er mandens medfødte ret i ægteskabet“. I selve det menne
skelige grundforhold altsaa, i det forhold, livor mand og kvinde indgaar
ogsaa legemlig förening. Dette, som i aarhundreder har været indprentet
mangfoldige stakkers uselvstændige, til tænkning kvinder og
mangfoldige stakkers raa, uvidende mænd, det bør ifølge Luth. K.
fremdeles forkyndes udigjennem tiderne. At pege paa h.v\lkepraktiske
gudsbespottelige følger disse lærdomme kan have, kan lidet nytte lige
overfor disse folkets lærere, thi disse folkets lærere peger da blot
bort fra de praktiske gudsbespottelige bagateller og hen til det evig
fastslaaede og blivende. „Det ligger i ægteskabets natur.“
I ægteskabets natur ligger det, at hustruen skal miste sin ret
over sig seiv; „han skal herske over dig“. Skulde der gives religiøs
sanktion til den ene ægtefælles vilje som den afgjørende, saa inaatte
det vel helst være til moderen, mon ikke det kom naturen nærmere?
Men mennesker med kristnede følelser oprøres ved, at nogens herre
dømme, mands eller kvindes, skal sanktioneres som naturlig og hellig
lov i det forhold.
I første del af artikelen i L. K. heder det: at Herrens aand vil
løfte slegterne op „mod det fuldkomne sædelige ideal“, men i sidste
del af artikelen fremholdes, „at manden vedbliver, saalænge ægteskabet
varer, naturlig at være sin hustrus hoved og herre, uanseet, om han
forspilder sin moralske ret til det“, hvad der dog vitterlig baner veien
for dyb usædelighed, kanske det ikke er formeget at sige: usædelig
hed gjennem flere led.
Og Paulus har sagt det. Paulus, livis opfatning af ægteskabet
afspeiler sig i følgende ord: 1 Kor. 7, 9. „Men kunne de ikke afholde
sig, da gifte de sig, thi det er bedre at gifte sig end at lide brynde,“
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
