Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste April - Underdanighedslæren (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans opfatning af mancls og kvindes inclbyrdes forhold skal gjælde til
alle tider som guddommelig inspiration.
Og det er Luther siger L. K. som har ordnet læsestykkerne
af den hellige skrift til brug ved vielsen. Men skal Luthers valg af
læsestykker stænge for et nyt valg og en ny anordning, der kan pege
mod et høiere sædeligt ideal?
Man finder da udtalelser af Luther, som tyder paa en opfatning,
der ikke netop bør berettige ham til at være leder paa kjønsmoralens
omraade i vore dage.
Som tidligere nævnt har ogsaa prof. Fr. Petorsen udtalt sig for
underdanighedsdogmet: kvinden „har at underordne sig under manden‘\
og saavidt vi ved har prof. Petersen ikke senere kommet til en anden
erkjendeise i dette punkt, men prof. Petersen har senere skrevet en
bog mod bohemen. Og forfatteren tror han kan overvinde bohemen,
endda han ikke sætter den allerførste elementære betingelse for større
sædelighed: mands og kvindes fuldstændige ligestillethed i ægteskabet.
Om de, man pleier kalde bohémer, end forstaar aldrig saa daårlig
det om „kvindernes menneskeret,“ saa har de da lidt af abc’en puget
ind i sig.
Efter vor mening ligger de ortodoxes lære i dette punkt endog
under de vantro kvindeforhaaneres, vi her i Norden kjønder bedst.
Strindbergs hele larmende kamp mod kvinden er vistnok igrunden fra
begyndelsen inspireret af en erkjendelse af, at hun har ret til at
raade over sig seiv og en formodning om, at jo mere kvinderne seiv
erkjender „denne sin medfødte ret,“ desmere vil mandens magtomraade
indskrænkes, og dr. Oskar Nissens rasende udfald mod de norske
kvinder, fordi deres attraa ikke var saa stærk som ønskelig, indeholdt
vistnok ogsaa en forbitret erkjendelse af deres ret til ikke at herskes over.
Ligeoverfor alle disse støiende fornærmelser er der mange kvinder,
der føler harme, men mod den vanemæssige kvindeunderkuelse, mod
den, som overføres til os gjenném dogmerne, er det blot de ganske
enkelte, som har opponeret, indtil stiftsmødet heldigvis kom os til
undsætning.
Det var förargelsen, som trængtes. Vi ser i den maade, hvor
paa de fleste af de protesterende kvinder har optraadt mod stiftsmødet
et godt varsel. Det gjælder blot at fortsætte og hugge dybere og dybere
ned i trældommens rod. En indsender i „Nylænde“ (M. D.) udtaler
om stiftsmødet: „Om det ord, vi her har anket over (underdanighed)
ikke blev lagt særlig vegt paa — og det lader, som om man kvier
sig for det — den sløvende virkning paa sindene var tilstede." Vi
har nu her taget frem ovenanførte vidnesbyrd fra norske geistlige, der
med tydelige ord udtaler sig for underdanigheden, for at det kan
vække den förargelse, som fremdeles trænges og drive frem til grundig
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
